Inddragelse af Valbys unge

Inddragelse af Valbys unge
I februar 2024 inviterede vi Valbys ungdom indenfor, så de kunne få indflydelse på, hvordan Valby bedst sørger for et godt kultur- og fritidsliv for unge.
I februar 2024 bad vi, i samarbejde med Bæredygtig Generation, en gruppe unge over 16 om at kommentere på Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til en ny plan for biblioteker og kulturhuse i København - KUBI-planen.
Vi ønskede at få de lokale unges perspektiver og inputs til planen, for at finde ud af, hvad de unge efterspørger i Valby.
Vi bad dem svare på kernespørgsmålet:
”Hvad skal der til for at unge har lyst til at bruge biblioteker og kulturhuse i Valby i deres fritid?”
Sådan rekrutterede vi de unge
De unge blev, over 4 aftenworkshops, klædt på til at forholde sig til opgaven. De blev bedt om at komme med indsigter, anbefalinger og drømme for fremtidens kulturliv i en Valbykontekst, men deres input taler ind i en langt bredere fortælling om unge københavneres kulturvaner og behov.
