Det har vi støttet
Det har vi støttet
Her finder du en oversigt over de projekter, vi tidligere har støttet.
Lokalpuljen 2025
Vis alle
Casa Latinoamericana - Latin Jazz Festival – 20.000 kr.
Projektet om at inkludere latinamerikansk jazzmusik i Copenhagen Jazz Festival i Valby har en betydelig vigtighed for samfundet. Denne festival vil ikke kun berige det kulturelle program, men også fremme mangfoldighed og integration gennem musikken. Ved at inkludere latinoamerikanske kunstnere vil deltagerne få en unik oplevelse, der fusionerer rytmer og stilarter fra forskellige musiktraditioner. Tilstedeværelsen af latinamerikansk jazz vil bidrage til at styrke Valbys kulturelle identitet og skabe et rum, hvor mennesker fra forskellige baggrunde kan nyde og fejre sammen. Derudover vil festivalen fremme samarbejde med lokale kulturorganisationer og tiltrække sponsorer, der er interesserede i at støtte mangfoldigheden. Dette projekt sigter ikke kun mod at øge deltagelsen og synligheden af festivalen, men også at generere en positiv kulturel indflydelse, der gavner samfundet og fejrer rigdommen af latinamerikansk musik i et inkluderende miljø.
Cowbell - Winter Jazz 2025 – 30.000 kr.
Idéen og visionen for Winter Jazz er at bygge videre på festivalens historik og kunstneriske profil, hvor unikke ensembler dannes på tværs af nationaliteter, generationer og genrer, og et musikinteresseret publikum dermed tilbydes unikke koncertoplevelser i Københavns spillestedsmæssige udkant. Gennem Benjamin Koppels vidtrækkende, internationale netværk, er det muligt for Winter Jazz at udfordre både et nysgerrigt publikum og de optrædende kunstnere fra ind- og udland, med enestående koncertoplevelser med jazzens verdensnavne i nyskabende konstellationer.
Jan Fruergaard (Picniq – Valbyparkens spiseri) m.fl. - Lydfest, lokale toner & vinterjazz i Sydhavnen og Valbyparken - 30.000 kr
Vi søger støtte til en håndfuld koncerter under Vinterjazz’25 med lokale artister, der både er “up coming” og mere etablerede.
Hovedarrangørerne bag projektet er restauratør Jan Fruergaard (Picniq), samt musiker Frank Hasselstrøm. Den samlede projektgruppe består af flere lokale musikartister.
Gruppens formål er at skabe musikalske lyspunkter i en mørk tid, der på samme tid kan skabe samhørighedsfølelse, fællesskab og inklusion blandt borgere, samt at styrke Valbys kunstneriske scene.
Valby Harmoniorkester - Vinterjazz og før-DM koncert med Valby Harmoniorkester feat. Jasmin Gabay -10.000 kr.
Valby Harmoniorkester er igen i år blevet inviteret til at deltage i Vinterjazz arrangeret af Cowbell Music. Koncerten finder sted lørdag d. 22. februar 2025 kl. 14.00 i Valby Kulturhus. Valby Harmoniorkester har denne gang allieret sig med sangeren Jasmin Gabay, der vil være solist i en række pop- og bigband-hits akkompagneret af orkestret. Valby Harmoniorkester deltager i 2025 for første gang i Danmarksmesterskaberne for Harmoniorkester, og vil til koncerten i Valby Kulturhus også spille de numre som det seneste halve år er blevet grundigt indstuderet i forberedelse til DM. Det bliver således også en koncert med et teknisk højt niveau, som publikum med sikkerhed vil finde spændende og fascinerende. Orkestrets dirigent, Jonas Viggo Pedersen, vil i præsentationen af musikken lægge vægt på at forklare og inddrage publikum i de forskellige værker og engagere både unge og gamle.
CPH:DOX - VALBY:DOX - 25.000 kr.
VALBY:DOX er en lokal dokumentarfilmfestival, der præsenterer engagerende og aktuelle filmoplevelser i hjertet af Valby som en del af CPH:DOX. Festivalen sker d. 19. – 30. marts 2025 og har til formål at samle Valbys borgere om tankevækkende dokumentarfilm, der sætter fokus på relevante samfundstemaer og inviterer til dialog og refleksion. Gennem filmvisninger, debatter og workshops skaber VALBY:DOX en platform for kultur, fællesskab og samtale på tværs af aldersgrupper og baggrunde. Projektet er et offentligt tilgængeligt projekt, da det overordnet er CPH:DOXs mål at engagere og aktivere et offentligt og lokalt publikum, som oplever festivalens aktiviteter. Projektet bliver kommunikeret og annonceret bredt gennem vores kommunikationskanaler og arrangeres og afvikles i tæt samarbejde med stærke og lokale partnere, der styrker bydelen ved at gøre så stor en kulturbegivenhed som CPH:DOX synlig og tilgængelige i området
Peter Dyreborg & Co. - Poetry Slam og musik, 5 arrangementer, Valby Kulturhus 2025 - 55.000 kr.
Der søges støtte til fem arrangementer med poetry slam i Valby Kulturhu 2025, herunder to arrangementer, hvor der som noget nyt indgår livemusik med en musiker. I foråret er det to arrangementer i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag og Arbejdernes Internationale Kampd men det er kunstneriske arrangementer, ikke politiske som sådan. I efteråret er det tre arrangementer med kvalifikationsrunder i KBH-mester Ud over nyt tiltag med musik, er der også nye tiltag i forhold til udsatte kulturbrugere og andre. Slam-miljøet i Valby er det største i Danmark. Deltagerne er professionelle, semi-professionelle, vækstlagsudøvere. Denne bredde er særegen, ligesom der er en høj grad af diversitet. Valbymiljøet er opbygget siden 2013 i samarbejde med Valby Kulturhus. Det bidrager væsentligt til det lokale kulturliv, og der er tale om et ganske særlig kunstnerisk miljø for bydelen, ligesom der er få litteraturtilbud for voksne Valby
Valby Kino & Kunstforeningen Kulbanekvarteret - Valby Kino Café Kunst – 18.210 kr.
Valby Kino og Kunstforeningen Kulbanekvarteret samarbejder om et projekt, der skal forvandle biografens caféområde til et mere attraktivt opholdssted gennem kunst. Projektet involverer udsmykning af caféens bordplader med kunstværker skabt af lokale kunstnere under temaet "det filmiske univers". Målet er at støtte det lokale kunstmiljø og styrke biografens rolle som et kulturelt samlingssted. Kunstnere modtager et honorar og eksponering gennem QR-koder på bordene. Projektet afsluttes med en offentlig event d. 2. februar 2025, hvor gæster kan opleve kunstnernes proces og deltage i aktiviteter.
Broken Index and 21BC - Clutter Music Festival 2025 - 24.000 kr.
Based on the feedback from last year the event will be focused more on the outdoor festival with a stage, food and drinks stands in front of Kraftwerket.
The schedule for the first day will start with an interactive “make your own merch” workshop in the daytime (14-16), where people can print their festival t-shirts. 3 bands will then follow outside (16-19) and and 3 bands in Underwerket (21-24). The second day there will be the same workshop (14-16), 2 bands (16-18), 1 hour interview (around 18-19 o’clock) on stage with the labels representatives and a host to discuss the state of the underground scene and their experiences. Afterwards the last 3 bands will close the day from 19-22 in the outside stage. We expect to book 11 bands in total and we will try to represent a variety of genres with an equal gender representation among the performing artists.
We will also provide a stand to each label participating, where they will be able to sell their merch and bands music.
Our associations will contribute by organising all the events and with our volunteers being present and working on both days.
Valby Bibliotek/KFF Valby, Timotheus Kirke, Jesus Kirken, Sankt Annæ Gumnasium, Københavns Åbne Gymnasium og Thiemers Kaffebar -
Aktiviteten:
4 Forfatterforedrag med kendte forfattere med bred appel. Vi vil i foredraget indarbejde en del samtale ved hjælp af fx fælleslæsning (oplæsning+samtale), så vi involverer publikum.
2 arrangementer af mere eksperimenterende karakter, men typisk også med deltagelse af forfatter (kunne også være oversætter, udgiver eller ekspert).
Mit Kvarter i samarbejde med Hello Kitchen – Madsjov – 10.000 kr.
Madsjov forløber over fire mødegange hver 14. dag om eftermiddagen, 2 timer per gang. På hver mødegang deltager børnene i en madleg, der både stimulerer de fem sanser, øver sprogfærdigheder og sociale kompetencer samt gør børnene nysgerrige på ny mad. De laver også en sund snack, som de sammen med deres forældre nemt kan lave derhjemme som mellemmåltid eller som supplement til madpakken eller aftensmaden. Madlavningsaktiviteterne skal bidrage til at udvikle børnenes maddannelse, madmod og madglæde. På sidste mødegang får børnene et diplom
Mit Kvarter - Positive fællesskaber og motion på tværs af Valby - 10.000 kr.
På den korte bane fokuserer dette projekt på at skabe nemme motionsfællesskaber, give oplevelsen af at være fælles om at nå et mål i boligområderne, som skal bidrage til en øget fysisk, mental og social sundhed, og herunder forbedre mistrivsel og ensomhed. På længere sigt vil dette projekt virke forebyggende for kroniske- og livsstilssygdomme samt danne grundlaget for en kapacitetsopbygning i nærmiljøet, så der skabes en varig organisering og forankring af voksne i aktive og meningsfulde fællesskaber. Helt konkret vil projektet lave: - Gå-hold i alle de nævnte områder - Motionshold i alle de nævnte områder - Satellittræninger med lokale foreninger – fællesskabsevents
Mit Kvarter, Den Boligsociale Helhedsplan i Valby, Sjælør og Sydhavnen - Valbys Folkekøkkener –20.000 kr.
Hornemannsvænge og Valby Ejendommene skal der etableres Folkekøkkener drevet af lokale beboer. Lokationerne er henholdsvis kulbanen og biksen i Valby Ejendommene. Der skal, hvert sted, afholdes 3 folkekøkkener, hvor frivillige handler ind, laver maden og server den for områdets beboere. Mht. selve afviklingen for de frivillige hjælp af lokale ungeværter, der er ansat i helhedsplanen. I Folehaven afholdes der en Juleaften for alle dem der ikke har et sted at holde juleaften. Med understøttelse af helhedsplanen, står en frivillig gruppe for indkøb, madlavning, pakkeleg og fællesjuleaften for alle der mangler nogen at holde jul med.
Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek og Margrethekirken - Folehavefestival 2025 - 50.000 kr.
Folehavefestival er en tilbagevendende festival i september i Folehavekvarteret. Gennem mere end 30 år har festivalen samlet områdets beboere på kryds og tværs. Men i år ser den dog lidt anderledes ud, da Pladsen, hvor vi normalt afvikler festivalen, er under ombygning og derfor afspærret. Vi mener dog, at det er ekstra vigtigt at holde fast i, at samles om kultur og fællesskaber, da vi ved, at utryghed og ensomhed ofte stiger i områder, der er under ombygning. Derfor holder vi fast i formatet og glæder os over vi igen kan afholde festivalen på den ny omdannede plads.
De seneste år har vi forsøgt at give festivalen tilbage til frivillige og foreninger, således, at de tager mere ejerskab over udformningen og afviklingen. Det gør vi stadig, med den tilføjelse at vi inviterer bredere ud ift. meddeltagelse i festivalen, netop så den nye plads og det tilhørende Orangeri kan blive et fælles eje for Valby. I år samles områdets beboere til en fest med bl.a.: - Gadeteater - Diverse boder fra skolen - Hoppeborg - Politikerdebat for unge og politikerdebat for voksne - Madboder - Byttemarked - Kunstworkshop - Diverse sportsaktiviteter med lokale foreninger - Infoboder fra diverse foreninger - Folehavekage - Fællessang - Ansigtsmaling - Koncert med TRUT - Musikscene - Diverse kunst og kulturaktiviteter
Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek, KFF Valby, Folehavens Almene Kunst Klub - Kunstworkshops for børn - Valbys børnekunstnere - 10
Kombinationen af lukkede forløb for 2.-5. klasse børn og åbne værksteder hvor forældre og søskende, samt forbipasserende kan deltage, har vist sig rigtig god. Projektet består af et workshopforløb der er introducere børn til forskellige billedkunstneriske aktiviteter og materialer og dermed give dem mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk. Målet er, udover at give børnene en kunstnerisk oplevelse også at give dem og deres forældre information om muligheder i deres lokalområde. Mod slutningen af forløbet vil der være en lokal udstilling på henholdsvis Vigerslev Bibliotek, Biksen i Valby Ejendommene og Kulbanen. Derudover vil det søges at lave en samlet udstilling i Valby Kulturhus. Det giver børnene mulighed for at vise deres værker frem til familie og venner, og skabe dialog med andre lokale beboere samt kunstinteresserede. Dette vil også støtte op om den positive fortælling om områderne, som vi kan se, har en effekt.
Teater V (på vegne af fremtidig almennyttig forening ”Foreningen for Valby Festuge”) -Fra Kulturdage til Festuge (på sigt) (Arbe
Først og fremmest vil vi forsøge at redde og gennemføre ”Valby Kulturdage 2025” og vil forhåbentlig fremadrettet kunne bygge mere på, indtil vi har en hel ny ”Valby Festuge”, som folk kommer rejsende til, fra hele landet
Teater Vølven - Teaterforestilling om krop, køn og seksualitet for udskolingen - 36.000 kr.
I Teater Vølven prikker vi hul på alt det pinlige og sårbare på en befriende og humoristisk måde. Gennem forestillingen Brev til min vulva understøtter vi seksualundervisningen med teater og formidling om unges indledende erfaringer med underlivet - og er lige vedkommende uanset køn. Forestillingen er baseret på virkelige og personlige breve, og inviterer til reflektion og samtale om krop, køn og seksualitet i øjenhøjde med de unge. Brev til min vulva er ligesom de unges egne erfaringer både sjov, underfundig, poetisk og alvorlig.
Foreningen NUBIM - Skab & Spir – Etablering af billedkunsthold for børn i Valby – 16.500 kr.
Er du vild med kreative projekter og ønsker at lære nye kunstteknikker? Så er Skab & Spir noget for dig! Projektet er udviklet af foreningen Nubim i samarbejde med Valby Kulturhus og sigter mod at etablere et kunsthold for børn fra 8-12 år i Valby, hvor der er mangel på tilgængelige kreative fritidstilbud. Det overordnede tema om drømme og identitetsudvikling strækker sig over hele projektet og giver mulighed for at fordybe sig i billedkunsten.
Projektet afslutter med en udstilling på Valby Kulturhus. Herefter vil værkerne blive flyttet til Valby Bibliotek og PLADS 23, så de bliver synlige for en bredere offentlighed. Med Skab & Spir skaber vi et fællesskab gennem kunst og samarbejde med lokale aktører – et bidrag til at gøre Valbys kulturliv mere levende og inkluderende. NUBIMs aktiviteter giver ikke kun deltagerne mulighed for at deres udfolde kreativitet, men fungerer som et mødepunkt, hvor fællesskabet styrkes.
Jesper Mortensen - Valbys Ungemagasin - 20.000 kr.
Der er i øjeblikket en stigende opmærksomhed på unges mentale trivsel, ensomhed og følelsen af samhørighed i lokalsamfundet. Mange unge oplever et pres fra sociale medier og den globale verden, der kan virke fremmedgørende og stressende. Jeg ønsker at skabe et magasin, der giver de unge i Valby en platform til at dele og opleve hinandens historier, tanker og drømme. Magasinet vil være en samling af portrætter, essays, fotoserier og personlige fortællinger, der alle sammen tegner et levende billede af, hvordan det er at være ung i Valby.
Jeg ønsker at fremme fordybelsen, fællesskabet og et forum, hvor unge kan spejle sig i hinanden, finde ligheder og lære af forskelle. Ved at give de unge en mulighed for at dele deres egne perspektiver igennem et magasin, kan vi styrke et forum, hvor man føler sig både set og hørt som medborgere i et lokalt miljø.
Copenhagen Dance Arts - Copenhagen International Dance Festival - 30.000 kr.
Festivalen præsenterer årligt et ambitiøst og bredt program med unikke danseoplevelser i hele Københavnsområdet. Programmet indeholder i alt 100 forestillinger, herunder 10 i Valby. Festivalen har eksisteret siden 2019, og afprøver hvert år nye formidlingsformer i samarbejde med opførelsessted. Hvert år præsenteres nye forestillinger, nye dansere og nye (samt tidligere) samarbejdspartnere.
Valby Værested - Valbys Fodspor–de lokalhistoriske ruter i Valby - 14.000 kr.
Projektet " Valbys Fodspor – de lokalhistoriske ruter i Valby" tilbyder ældre over 65 år en sund og social aktivitet, der styrker både fysisk og mental trivsel. Gennem månedlige gåture, der tager udgangspunkt i Valby Værested, opfordres deltagerne til at udforske lokalområdets historie, kultur og natur. Aktiviteterne er gratis og tilpasses årstiderne, med én tur om måneden i vinterhalvåret og to om sommeren. Projektet bekæmper ensomhed ved at skabe nye sociale relationer og styrke eksisterende netværk blandt både nytilflyttere og fastboende. Deltagerne opfordres til at dele viden om Valbys historie, hvilket gør turene levende og medskabende. Samtidig fremmer projektet kendskabet til Valbys identitet og bidrager til et stærkere fællesskab i bydelen. Derudover opfordres deltagere til at mødes udover gåturer og skabe nye givende venskaber i en sen alder
Der vil være 20 aktiviteter af 1½ times varighed.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Valby m.fl. - Gadeteaterfestival - 40.000 kr.
Vi planlægger tre-fire særlige gadeteaterdage, der suppleres med popcorn, kaffevogn, folkekøkken mm. Teaterforestillingerne er udvalgt så de egner sig til udendørs optræden, der vælges spektakulære, refusionsberettigede forestillinger, egnet for alle fra ca. 4 år og op.
Vi samarbejder med Danmarks Internationale Gadeteaterfestival (DIG), der giver en pakkepris, for et større festivalprogram. Festivaldagene er små folkefester med forskellige aktiviteter, som vi arbejder med lokalt, som supplement til teateroplevelsen, bl.a. for at give lokale beboere en ekstra grund til at deltage.
Dance Cooperative - Eve Sharing – showing of works in progress - 55.000 kr.
Til “Eve Sharings” viser vi helt rå værker skabt af lokale dansere og performere fra Dance Cooperative - en kunstnerdrevet platform og dansestudie i Val organiseret af 12 kunstnere. Vi afholder 4 arrangementer i 2025 med 2-4 work in progress sharings per aften. Her får publikum mulighed for at komme helt tæt på skabelsesprocesse af et værk, og bagefter er der mulighed for at tale med kunstnerne, sti spørgsmål og give feedback.
Skolebestyrelsen på Ålholm Skole - Alkoholfri og Festlig Sidste Skoledag - 16.500 kr.
At skabe en sjov, festlig og hyggelig alkoholfrit sidste skoledag for op til 350 9-klasses elever fra området.
Nasty Cut Records - Nasty Cut Fest 2025 - 30.000 kr.
Danmarks mest hyggelige punk festival er tilbage! Nasty Cut Fest 2025 inviterer jer til 3 dage af koncerter, workshops og aktiviteter til alle aldre, og en rigtig god stemning. Festivalen bliver afviklet gennem samarbejde mellem Underwerket, KraftWerket og Valby Kulturhus, og har til formål at fremme det lokale alternative musikmiljø og styrke musikfællesskabets diversitet.
Jan Lippert/Sound21 - ViaValby Festival 2025 - 25.000 kr.
Tredje udgave af den flerkunstneriske forårsfestival ViaValby vil fra den 29. april – 4. maj under temaet ’STEMMER` genlyde af eksperimenterende musikscene, virtuose vokalister, stemningsfulde fortællinger og kunstnermøder.
Dato for afholdelse: 29. april-4. maj 2025
Valby Kino - Med Skolen i biografen 2025 - 18.000 kr.
Valby Kino ønsker et fortsat tæt samarbejde med byens skoler og institutioner, og vil gerne, sammen med Lokaludvalget, tilbyde dem film igennem Med Skolen i Biografen (MSIB). MSIB er et tilbud om undervisningsrelaterede film til alle klassetrin. Center for undervisningsmidler sammensætter en filmpakke med 10 spillefilm forskellige klassetrin. Til hver film laves der undervisningsmateriale. Vi stiller 3 sale til rådighed ved hver filmvisning.
Valby Kino - Børnebiffen 2025 - 36.000 kr.
Børnebiffen er en samling animerede kortfilm, som distribueres af DABUF/Det Danske Filminstitut. De har samlet varighed på i alt ca. 40 minutter, som er passende for de helt små biografgængere på 3-5 år. Institutionerne kan hermed tage de små med om torsdagen og give dem deres (måske) første biografoplevelse i mørket - og børnene elsker det! I weekenderne har familier mulighed for det samme, for blot 25 kr.
Børnekulturstedet Karens Minde - Sjælør Sommerbio - 20.000 kr.
Vi ønsker at lave en visning på græsset bag boligblokkene på Sjælør Boulevard og en visning på planen på hjørnet af Händelsvej og Spontinisvej. Det er gratis arrangementer, og der er gratis popcorn og slush-ice til alle
Kunstforeningen Kulbaneparken - Skitseproces til permanent kunstlandskab i Kulbaneparken - 25.000 kr.
Kunstforeningen Kulbanekvarteret vil igangsætte skitseproces og involvere tre professionelle kunstnere i at komme med bud på, hvordan et uplanlagt vandhul og ufærdigt udsigtstårn kan indgå i en kunstnerisk udformning af et rekreativt mødested, hvor både sanser og intellekt stimuleres. Skitsen skal bruges som grundlag for ansøgning til Københavns Kommune om permanent værk. Når man bevæger sig ad stien fra genbrugsstationen gennem Kulbaneparken mod Kulværket passerer man som det første et ”ikke-sted”. Dét ønsker Kunstforeningen at ændre ved at indtage det med kunst og derved skabe et rum for refleksion og dialog på tværs af kvarterets beboere – ung som gammel og besøgende i Kulbaneparken. Kunstforeningen ønsker med vores projekt at vende områdets ”udfordringer” til konstruktive benspænd for en kunstnerisk bearbejdelse af området.
Picnic X Gathering v. Johannes Østlund Jacobsen - Copenhagen Jazzfestival på Picnic - 39.741,21 kr
Picnic og Gathering forvandler fire eftermiddage på jazzfestivalen den lille bager på Toftegårds Plads til en lille oase for alternativ jazzmusik på Copenhagen Jazz Festival. Bageren bliver indrettet af lokal scenograf Stine Stub Nielsen og kommer til at huse både etablerede og fremadstormende navne fra den alternative og nysgerrige gren af jazzmusikken. Valbys lokale kan se frem til at træde ind i et rum, hvor man overraskes af smukke toner, forunderlige lyde, og smuk scenografi, der giver Toftegårds plads nye nuancer henover fire sommerdage.
Dato for afholdelse: 8. – 11. juni 2025
Valby United - Valby United Sankthans 2025 - 50.000 kr.
Vi forventer at sørge for en Sankt Hans, hvor der er noget for alle, så alle i Valby kan have en sjov og lærerig oplevelse. Til dette har vi
- Fodboldaktiviteter til de fodboldinteresserede, hvor vores fodboldspillere og trænere kommer. Særligt har vi Valby Cubs til 3-5 årige mulige talenter
- Et mindre podie til taler og underholdning, da der kommer til at være politisk aktive personer og talspersoner
- Mindre bål til snobrød
- Boder (kaffevogn samt Frugtbazooka og Smoothiecykel fra Hello Kitchen)
Kulbaneparkens Venner - Kulturfest 2025/Kulbaneparken - 75.000 kr.
Kulbaneparken søger om støtte til vores Kulturfestarrangement 2025 som holdes den 9. august i Kulbaneparken, og som tidligere vil arealet omkring fodboldbanen, lanternen og Kulværket være i fokus, og det nye klubhus vil selvfølgelig indgå i arrangementet.
Der er planlagt kamel- og æselridning, Cirkus Luna, hoppeborge, popkorn, ansigtsmaling og negle-deko, musik fra scenen, sumobrydning og på fodboldbanen vil BK-Hellas arrangere en mini turnering. Loppemarked med plads til 27 stadepladser på 3 x 3m. og Vigerslev kirke vil servere pandekager og Kalle’s kaffevogn står for kaffen.
Lillepuljen 2025
Vis alle
Lucila Pelleriti - Gallery Balkon Collective - 5.000 kr.
My Year of Anxiety” is an introspective analog photographic exploration by Federica Valeria Rizzo of the artist's personal struggle with anxiety, capturing both its presence and absence in everyday moments. Through a focus on color—both natural and artificial—the artist invites viewers to find grounding in a world that often feels unstable. The exhibition reflects on the shared human experience, highlighting the connections that emerge in times of hardship. Organized by Balkon Gallery, a collective born in KraftWerket, the exhibition fosters conversation on self-worth, human connection, and the pressures we 4 Københavns Kommune Valby Lokaludvalg face in modern life. As part of our growing community, we aim to create a safe space for reflection and dialogue, engaging visitors in exploring relevant topics for our generation and capturing a key part of our zeitgeist. This exhibition invites meaningful engagement, encouraging visitors to connect with both the artwork and each other.
Maria Nekman Arevad - Musikalsk højtlæsning og jamsession for børn - 3.000 kr.
Min musikalske højtlæsning af bogen Evi og klarinetten med efterfølgende jamsession vil give børn og deres voksne mulighed for at dykke ned i et musikalsk univers, hvor det kun er fantasien og nysgerrigheden, der sætter grænser. Evi og klarinetten er en billedbog til børn fra omkring 2-4 år, som handler om Evi, der drømmer om at spille musik og prøver at spille på både gryder, pander og vandglas, indtil Evi en dag får en klarinet i fødselsdagsgave.
Jeg har komponeret en række små klarinetstykker, som passer til bogens handling, og disse melodier vil til højtlæsningsarrangementet blive spillet af en klarinettist, mens jeg læser op af bogen. Bogen slutter med det åbne spørgsmål “Hvilket instrument vil du gerne lære at spille?”, hvilket de deltagende børn vil få rig mulighed for at udforske i den efterfølgende jam session. Jeg vil nemlig medbringe en række børneinstrumenter, som børnene kan prøve at spille på.
Tobias Normann Valentin - The Othered Body Horror Show - Kunstudstilling - 4.999 kr.
“The Othered Body Horror Show” er en kunstudstilling i februar 2025 på kulturhuset PLADS23 på Grønttorvet med unge kunstnere fra det nordiske vækstlag.
Valby Bibliotek i samarbejde med forfatter Laura Lohmann - Forfatterspirernes skriveklub på Valby Bibliotek - 5000. kr.
Forfatterspirernes Skriveklub på Valby Bibliotek er et hold, for børn og unge, i Valby, der interesserer sig for at skrive eller drømmer om at blive forfattere. Vores underviser, forfatter Laura Lohmann, hjælper Valby-børnene at udvikle deres skriveteknikker.
Jona Borrut - HVERDAGENS AFTRYK: En Stedspecifik Udstilling i Valby - 2.300 kr.
Mit projekt handler om at skabe et stedsspecifikt udstillingsforløb, der fremmer fordybelse og refleksion over de daglige og ofte ubemærkede historier, der omgiver os. Gennem en række kunstneriske greb vil jeg portrættere genstande og omgivelser forbundet med Ole Vinter Room i Valby.
Valby Bibliotek - Forfattersamtale med Benjamin Koppel på Valby Bibliotek - 5.000 kr.
Valby Bibliotek vil gerne give Valby-borgerne en helt særlig litteraturoplevelse på det gamle bibliotek og samtidig anerkende forfatter Benjamin Koppel for sit bidrag til at øge læselysten med sine gribende slægtsromaner.
Valby Søndre Sogn, Kammerkoret Volvox - Mozarts Requiem - 4.500 kr
Kammerkoret Volvox fremfører Mozarts Requiem i dirigent Henrik Palsmars transskription for soli, kor og kammerorkester for lokale borgere i Valby.
Barbara Belusa - Dragedag i Valbyparken - 4.500 kr.
Vi vil gerne fortsætte traditionen med dragedag i Valbyparken søndagen efter påske. Dragedagen holdes på Strandplænen, som ligger ud mod vandet ved Tudsemindevej. Denne søndag eftermiddag kan alle valbyborgere og andre komme med deres egen drage eller låne en drage hos os (gratis) og sammen sætte drager op.
Vi er en lille gruppe frivillige, som står for udlån. Vi sætter en pavillon op, et banner og et bord, hvorfra vi udlåner drager. Man kan låne en drage i ½ time ad gangen. Vi hjælper også med reparation af drager mm.
Movers Collective - Feel Da Bounce Vol. 13 - 2.500 kr.
Feel da Bounce Vol. 13 is a celebration of Hip Hop culture, with its main event in Sardinia, Italy, on May 24-25, 2025, bringing together preselection winners from across Europe. Featuring 12 hours of workshops and over 500 dancers, it showcases top-tier talent. The Denmark Preselection, hosted by Movers Collective, will take place at Kraftwerket in Valby, Copenhagen.
Kenneth Nefling - Reception og lyttesession i Valby Kino - 1.000 kr.
Lyttesession af mit debutalbum i Valby Kinos lille sal til max 80 personer.
Forud for lytningen af albummet, vil der være en lille reception med forplejning til deltagerne.
Fanø Free Folk Festival & Final Decent - Alison Cotten & Emil Palme - 5.000 kr.
Kom med til en drone-folket aften når Final Descent og Fanø Free Folk Festival inviterer indenfor på Valby Kulturhus til dobbeltkoncert med britiske Alison Cotton og lokale Emil Palme. Alison Cottons mørke og mystiske musik er en rejse ned i sindets mørkere afkroge. Sørgmodige loops af stemmer og bratsch forenes i hypnotiske langstrakte lyduniverser som eksisterer et sted mellem psykedelisk free-folk, goth og doom.
Chamber Games - Improshow på Valby Kulturhus - 5.000 kr.
Chamber Games’ Improshow er improvisationsteater med fokus på historiefortælling. Hvert show indeholder en række mindre forestillinger af 15-20 minutters varighed, der hver har nogle særlige rammer og benspænd. Dette kan være et afsnit af føljetonen om western-helten Jack Cassidy, et afsnit af romcom-serien 'Daniel Martins Dagbog' eller vores hovednummer 'Kammerspillet'. Til de to forestillinger i foråret 2025 samarbejder Chamber Games med Valby Kulturhus om afviklingen og visuel markedsføring
Foreningen Valbyhaven - Aflåst infoskab til Valbyhaven - 3.000 kr.
Opsætning af et Infoskab i Valbyhaven med oplysninger om:
- hvad Valbyhaven er
- hvilke aktiviteter vi har (fælles havedage, havekursus, muoighed for egen plantekasse, temaarrangementer)
- hvordan interesserede kommer i kontakt med os
- og information om andre grønne tiltag i Valby.
Lizette Flannov Klinke - Moster Zilettes BørneSwing Familiekoncert DUO - 5.000 kr.
Vi ”Moster Zilettes BørneSwing” er en inkluderende, musikalsk, sjov, farverig og finurlig koncertoplevelse for børn og deres voksne. Børnene inviteres til at synge, lege, lave fagter og danse med! Koncerten er meget sprogstimulerende da alle sange visualiseres med hånddukker, fabeldyr og andre rekvisitter der understøtter de søde, sjove og swingende sange. Alle er de nemme at synge med på, og de afspejler børns fantasi og hverdag.