Blå rute - den overraskende

Blå Rute - Den overraskende
En overraskende tur på 4 km.
En overraskende tur på 4 km. bringer dig b.la. igennem Folehavebebyggelsen.
Sådan bruger du kortet
Rutebeskrivelse
Ruten begynder på Søndervangs Allé. Som så mange andre dele af Valby startede området her som kolonihave- og sommerhusområde. I takt med at tiderne blev bedre, blev kvarteret omdannet til helårsbeboelse. Fra Søndervangs Allé drej til højre ad Lindehaven og derefter Hestehaven, der løber langs haveforeningen Trekanten. Kryds over Folehaven.
Du står nu ved Folehavebebyggelsen – i daglig tale blot kaldet Folehaven. Bebyggelsen blev opført i 1950 som en stor bebyggelse, der næsten i sig selv er en by i byen. Folehaven er kendetegnet ved et solidt fællesskab og
engagement.
Følg Frugthaven og følg ruten igennem området via så idylliske navne som Kirsebærhaven, Vinhaven og Blommehaven. På strækningen vil du passere Kirsebærhavens Plejehjem og legepladsen på arealet mellem Frugthaven og Vinhaven. Kirken du ser er Margrethekirken fra 1970 opkaldt efter Dronning Margrethe II. På venstre side ser du Kirsebærhavens Skole og Vigerslev Bibliotek. Biblioteket er dermed et af de få fælles skole- og folkebiblioteker i København.
På hjørnet af Kirsebærhaven og Vinhaven finder du dyrelegepladsen. I Vinhaven 4 ligger en af områdets
mere usædvanlige attraktioner: vaskeriet. Med genbrug af regnvand, solcellegavl, kæmpe akvarium og
bogreoler er det et besøg værd.