2000 mennesker mødtes i Folehaven til Valbys største havefest
Billede

Den traditionsrige Folehavefestival blev for første gang afholdt i den nyetablerede park Magrethehaven midt i Folehave-kvarteret.
I fem år har parken Magrethehaven været under udvikling, og det er første gang parken og det almene boligområde Folehaven kan fejre fællesskab og mangfoldighed i det nye byrum.Parken skaber bedre rammer for fysisk og social udfoldelse samt etablering af fællesskaber.
Nedslag i programmet
- Kommunalpolitisk debat i det nyetablerede orangeri med fokus på bedre boligområder. Paneldeltagerne var Kashif Ahmad (Radikale), Helle Stolberg (Socialdemokratiet) og Morten Melchiors (Konservative) og debatten kom blandt andet omkring det annullerede skolebyggeri på Torveporten og ønsket om flere idrætsfaciliteter.
- Det sidste var også blandt højdespringerne i Valby Lokaludvalgs afstemning om forslag til emner, udvalget kan arbejde med i de kommende år. Der var stor interesse for at give input, og pilen pegede også på emnet Metro til Hvidovre.
- Valby United inviterede til fodbold og snak om styrkelse af foreningslivet i Folehaven, og bød også ind i den politiske paneldebat.
- Musikalsk var der både hornmusik, pop og en rocket afslutning på dagen, mens lokale foreninger og skoleklasser serverede en dejlig buffet og solgte lækre kager.
Billede

Fakta om Folehavefestival
- Folehaven er et udsat boligområde i Valby, hvor en væsentlig andel af beboerne er udsatte og omtrent hver tredje udenfor arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser generel mangel på fællesskaber i området.
- Med parken Magrethehaven er et nyt byrum etableret i hjertet af Folehavekvarteret. Parken skaber bedre rammer for fysisk og social udfoldelse samt etablering af fællesskaber.
- Folehavefestival er en årlig tilbagevendende begivenhed. Festivalen blev oprindeligt startet i 1991 som modsvar mod de mange nynazistiske bander, der i de år hærgede og skabte utryghed i området. Festivalen har tradition for at tiltrække mere end 2000 besøgende.