Åben workshop om upcycling – lav din egen nøglering

Vi starter sammen med Langgade nærgenbrugsstation et projekt om unge og upcycling, og inviterer til åben workshop den 12. februar kl. 16-18. Kom og lav en personlig nøglering og hør mere om projektet.

Projektet om ungeinddragelse og upcycling skal løbe frem til maj 2025. 

Hovedformålet med projektet er at invitere unge ind på nærgenbrugsstationen, og give dem mulighed for at få indflydelse på, hvad de mener, at nærgenbrugsstation skal kunne, samt hvad de synes kunne være spændende at give sig i kast med indenfor DIY (Do It Yourself) projekter og upcycling af genbrugsmaterialer. 

Nærgenbrugsstationen har et værksted med tekstiler, maleartikler, knapper, perler, symaskiner og værktøj mm. til rådighed. Det er helt frit, om man bare har lyst til at komme og være med, eller om man også har lyst til at få kompetencer og værktøjer til selv at udvikle og drive kreative workshops for og med andre unge. 

Vi planlægger et større arrangement i april, hvor det er muligt at lave en markedsdag, en kreativ workshop eller invitere kunstnere til at holde et event.

Vi er i gang med at rekruttere unge mennesker til at være med, og holder derfor en introworkshop onsdag den 12. februar i værkstedet på Langgade Nærgenbrugsstation kl. 16-18. Vi vil drøfte projektet og de unges indflydelse og så holder vi en lille workshop, hvor man kan lave sin egen personlige nøglering. Vi sørger for snacks og drikkevarer.

Tilmeld dig workshoppen ved at skrive til Nina på ww6p@kk.dk. Deltagelse på workshoppen forpligter ikke til deltagelse i hele projektet, så det er også helt fint bare at dukke op og smutte igen.

Tilmeld dig åben workshop 12. februar

Åben workshop afholdes på Langgade Nærgenbrugsstation, Herman Bangs Plads, onsdag den 12. februar fra kl. 16-18. 

Tilmeld til Nina på ww6p@kk.dk. Deltagelse på introworkshoppen forpligter ikke deltagelse i hele projektet, så det er også helt fint bare at dukke op og smutte igen.