Det støttede vi: kunstnere og 38 frivillige skabte mosaik til temahave

Midt i temahavn Hildegarden i Valbyparken er nu en smuk mosaik skabt af 2 kunstnere med hjælp fra 38 frivillige. Vi har støttet projektet med 15.000 kroner fra Lokalpuljen.
Sidste hånd lægges på mosaikken
Fotograf
Pia Skak

Hvis du besøger temahaverne i Valbyparken, er der kommet noget nyt at gå på opdagelse i. Temhaven Hildegarden er blevet prydet med et smukt rundt mosaikværk fyldt med farver, finurlige mønstre og små fortællinger. Mosaikken er inspireret af billeder og fortolkninger af Hildegard af Bingens åbenbaringer og af hendes holistiske verdenssyn.

Hildegard af Bingen levede i 1100-tallet og var blandt andet abbedisse, komponist, mystiker og lægeurtekyndig. Hildegarden er bygget op omkring hendes univers og de planter, der forbindes med hendes virke.

Kunstnerne bag værket
Fotograf
Pia Skak

Et værk skabt i fællesskab

Mosaikken er udviklet af mosaikkunster Pia Skak Mortensen og billedkunstner Miki Skak, men det færdige resultat har mange flere hænder bag sig.

I alt 38 frivillige har deltaget gennem 14 workshops, hvor mosaikken gradvist er blevet til. 

Vi støttede projektet med 15.000 kroner fra Lokalpuljen, da ansøgningen blev behandlet i februar. Det samlede projektbudget var 50.000 kroner. 

Frivillige arbejder på værket under workshop
Fotograf
Pia Skak

Søg Lokalpuljen

Har du selv en idé til et kunst- eller kulturprojekt i Valby? Så læs mere om mulighederne for at søge støtte fra vores puljer her: