Folehavefestivalen samler kvarteret den 12. september

Lørdag den 12. september er der igen Folehavefestival. Vi er med, når kvarteret samles til en dag med lokale aktiviteter, kultur og fællesskab.
Folehavefestival 2022
Fotograf
Valby Lokaludvalg

Sensommerens lokale fester fortsætter, når Folehavefestivalen løber af stablen lørdag den 12. september.

Festivalen har i mere end 30 år samlet beboere, foreninger og lokale aktører i Folehavekvarteret. Her er fællesskabet i centrum, og festivalen har tradition for at byde på blandt andet underholdning, aktiviteter, mad og lokale boder.

Vi har i år støttet Folehavefestivalen med 50.000 kroner fra Lokalpuljen, og vi deltager også selv på dagen.

Kom og giv dit input til den nye bydelsplan

Ved vores stand fortsætter vi den afstemning om temaer til Valbys kommende bydelsplan, som vi tog hul på ved Kulturfesten i Kulbaneparken og fortsatte under Valby Dage.

Kig forbi, giv din stemme, og tag en snak med os om, hvad der er vigtigt for dig og dit lokalområde.

Se det fulde program