Gør noget grønt på Klimahandledagen i Valby

Miljøgruppen inviterer alle i Valby til at være med, når vi markerer National Klimahandledag med fælles handlinger for klimaet – både lokalt og på arbejdspladsen, i foreningen eller med vennerne.
Fotograf
Kurt Lønstrup

Torsdag den 24. april er det National Klimahandledag i Danmark – og Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg er med. Vi inviterer alle i Valby til at gå sammen om at handle for klimaet. Uanset om du er på job, i sportsklub, grundejerforening eller strikkeklub, er målet det samme: Gør én klimavenlig handling sammen og vis, at vi i fællesskab kan gøre en forskel.

 

Deltag i National Klimahandledag

Alle kan deltage, og det er helt op til jer, hvordan I vil handle for klimaet. Beslut jer for én ting – og tilmeld jeres handling på www.klimahandledag.dk. På hjemmesiden finder I også inspiration til aktiviteter, hvis I mangler idéer.

Klimasange, småkager og sommerfugletræer i tunnellen

Miljøgruppen markerer selv dagen med aktiviteter mellem kl. 15 og 18 ved gang- og cykeltunnellen ved Lyshøjgårdsvej, Fengersvej og Carl Langesvej. Her samler vi underskrifter for bedre cykelforhold og grønnere tunneller, planter tørstetræer for citronsommerfugle og serverer kaffe, saft og økologiske citronsommerfuglesmåkager. Plantekoret fra Valby Søndre Sogn kommer og synger klimasange.

 

Vi håber at se mange til en dag, hvor vi sammen gør noget godt for klimaet – både i fællesskaberne og på gaden i Valby. 

 

Send os billeder af din klimahandling

Har I selv lavet en klimahandling? Så send os billeder på valbylokaludvalg@okf.kk.dk – vi samler dem til en udstilling!