Gratis fodboldleg for piger i Valby

DBU’s Pigeraket lander i Valby Boldklub 1. juni. Her kan piger på 5-9 år prøve fodbold gennem leg, fantasi og fællesskab. Det er gratis og helt uforpligtende.
Fotograf
DBU

Mandag den 1. juni kl. 17.00 lander DBU’s Pigeraket i Valby Boldklub.

Pigeraketten er et gratis og uforpligtende tilbud til piger i alderen 5-9 år, som har lyst til at prøve fodbold på en sjov og legende måde. Her handler det ikke om at kunne noget på forhånd, men om at bevæge sig, lege, bruge fantasien og opleve fællesskabet på banen.

Arrangementet foregår i Valby Boldklub, hvor pigerne bliver inviteret med på en fantasifuld rumrejse med fodbold i centrum. Mens børnene er aktive på banen, kan forældre lande på klubbens “Forældreplanet” med gratis kaffe, te og lidt lækkert. Her er der også mulighed for en uformel snak med en repræsentant fra klubben, hvis man er nysgerrig på at høre mere.

Vi videreformidler muligheden, fordi det er et lokalt initiativ, der giver børn i Valby mulighed for at prøve kræfter med bevægelse og fællesskab i trygge rammer.

Tid: Mandag den 1. juni kl. 17.00
Sted: Valby Boldklub
Målgruppe: Piger i alderen 5-9 år
Pris: Gratis

Fotograf
DBU

Vil du vide mere om Pigeraketten?