Her er der afspærret - og anden praktisk info om kulturdagene

Se hvilke gader der afspærres hvornår og hvor, du kan komme på toilettet, når Valby Kulturdage går løs den 30. og 31. august.

Valby Kulturdage breder sig over otte steder i Valby, og to af stederne er offentlig vej, der afspærres i dagenes anledning. 

Gaderne, der er afspærret, er: 

  • Hele Skolegade fra Valby Station til Valby Langgade 
  • Valby Langgade fra Annexstræde til Toftegårds Allé

De er afspærret fra fredag den 30/8 kl. 06:00 til søndag den 1/9 kl. 06:00.

I praksis lukkes der op for afspærringerne som det sidste, når vi er færdige med nedtagningen af Valby Langgade og når loppemarkedet i Skolegade er lukket ned. 

Det forventes at være omkring midnat mellem lørdag og søndag.

Ekstra offentlige toiletter under Valby Kulturdage  

I kulturdagenes anledning vil der stå to ekstra toiletter i Skolegade og to ekstra på Valby Tingsted. 

Derudover vil der være to ekstra toiletter samt pissoir på Aksel Sandemoses Plads.

Valby Kulturdage den 30. og 31. august

Valby Kulturdage breder sig over otte steder i Valby fredag den 30. og 31. august. 

Kulturdagene byder på et væld af aktiviteter for både store og små - se hele programmet her: