Historisk marked vender tilbage til Valbyparken i pinsen

Forberedelserne til Københavns Historiske Marked går snart i gang i Valbyparken, hvor det farverige marked igen indtager den sydlige ende af parken med historiske lejre og liv fra fortiden.
Markedsfolkene begynder opbygningen af lejren mandag den 26. maj og forlader området igen torsdag den 12. juni. Selve markedet med vikinger, middelalderaktiviteter og aktører i historiske dragter finder sted fra torsdag den 6. juni til søndag den 9. juni.
Københavns Historiske Marked
Læs mere om markedet og se billetinfo, åbningstider mm:
Lejren bliver opført på den store græsplæne ud mod vandet. I perioden bliver området indhegnet, men der vil være åbne passager ved stierne og i begge ender af plænen fra ca. kl. 6.00 til 22.00 – dog ikke under selve markedet.
Arrangørerne oplyser, at området er lukket for gennemgang af hensyn til opsætning og sikkerhed fra onsdag den 4. juni kl. 22.00 til tirsdag morgen den 10. juni. I denne periode vil aktivitetsruten gennem skovområdet og adgangen til græsplænen være afspærret.
Markedsarrangørerne glæder sig til at byde Valby og resten af byen velkommen til en levende historisk oplevelse i grønne omgivelser.
Kontakt arrangørerne ved spørgsmål
Har du spørgsmål, kan arrangørerne kontaktes direkte på info@khm.dk.