Hjælp med at holde Valbys bytteø ren og velfungerende

Valby Miljøgruppes bytteø har siden juni 2018 været en del af området foran Valby Bibliotek. Bytteøen er et populært initiativ, hvor borgere kan aflevere og tage brugbare ting, så ressourcer genanvendes.
Desværre er der en stigende udfordring med rod og affald, der kan true bytteøens eksistens.

Bytteregler
For at sikre at bytteøen kan blive stående, er der nogle simple regler, vi alle skal følge:
- Læg kun ting, der kan være inde i bytteøen.
- Sæt kun ting, andre kan bruge.
- Efterlad aldrig ting udenfor – de bliver ødelagt af vejret og kan ikke genbruges.
- Sæt ikke ødelagte eller ubrugelige ting.
- Undgå farlige genstande såsom madvarer, plejeprodukter, fyrværkeri, skarpe genstande eller andet, der kan være giftigt eller brandfarligt.
Kun tøj, bøger og små brugbare ting er velkomne i bytteøen. Større eller uegnede genstande kan i stedet afleveres på Langgade Nærgenbrugsstation eller Kulbanevej Genbrugsstation.
Sådan kan du hjælpe
Hvis du holder af bytteøen, kan du hjælpe med at bevare den ved at:
- Rydde op, når du besøger stedet.
- Sørge for, at ting står pænt på hylderne.
- Fjerne affald og genstande, der ikke hører til.
Ubrugelige ting kan sorteres i bibliotekets containere – kontakt miljømedarbejder Asger Gad på GN7S@kk.dk eller 24 79 04 17 for at få adgang.
Tak for din indsats! Jo mere vi bytter, jo færre ressourcer spildes, og jo bedre er det for miljøet og klimaet.