Kom med til fejring af Hanne Varmings Plads i Valby

Fredag den 15. august kl. 15.30-17.30 fejrer vi navngivningen af pladsen foran Valby Kulturhus. Det bliver en festlig eftermiddag med taler, musik, kaffe og lagkage – og hele Valby er inviteret med!

Efter en lang og engageret proces med borgerinddragelse og lokal opbakning har pladsen foran Valby Kulturhus officielt fået navnet Hanne Varmings Plads. Det markerer vi med en festlig fejring fredag den 15. august kl. 15–17, hvor alle i Valby er inviteret med.

Der vil være taler ved Lea Friedberg, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsentanter for Hanne Varmings familie, musikalske indslag – og naturligvis kaffe og lagkage.

Navngivningen er resultatet af en lokal proces, hvor næsten 600 borgere deltog med forslag og stemmer. Navnet blev endeligt godkendt af Teknik- og Miljøudvalget i maj 2025 og markerer både Valbys kulturelle identitet og ønsket om flere kvindelige navne i byens rum.

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer!
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Hanne Varming 1939-2022

Hanne Varming er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1958-1965. 

Hun har lavet skulpturer og figurer af kendte, b.la. Victor Borge, Kongehuset og adskillige politikere. Desuden har Hanne Varming lavet "Pigerne fra Paris", der står i Københavns Lufthavn. 

Hanne Varming havde i mange år værksted på Mosedalsvej, lige overfor Valby Tingsted, og har altid hentet inspiration til sit arbejde iblandt de mennesker og skæbner, hun så i gadebilledet. Skulpturen "Kone med hundene" på Valby Tingsted siges at være inspireret af en person, hun netop så omkring Tingstedet. Hanne Varming boede også i flere år på Toftegårds Plads. 

Ved Valby Bibliotek i Annexstræde står en anden af hendes skulpturer - skulpturen "Hans Jakob" forestiller den yngste af Hanne Varmings fire børn.

Hurra for Hanne Varmings Plads

Læs mere om beslutningen om navngivningen og vejen dertil lige her: 

Fejring af Hanne Varmings Plads

Sæt kryds i kalenderen med begivenheden på Facebook: