Kom til foredrag med Vild Med Vilje 6. maj
Hvordan kan en altankasse, en baggård eller et hjørne af haven være med til at styrke biodiversiteten i byerne? Det spørgsmål sætter vi fokus på, når Valby Miljøgruppe inviterer til gratis foredrag med organisationen Vild Med Vilje onsdag den 6. maj i Valby Kulturhus.
Biodiversiteten er under pres, og mange dyre- og plantearter forsvinder ind. Samtidig er naturen i byerne ofte præget af kortklippede græsplæner, få blomster og begrænset plads til insekter og vildtvoksende planter. Til foredraget kan du blive klogere på, hvorfor biodiversitetskrisen er opstået, og hvad vi selv kan gøre for at skabe bedre vilkår for naturen tæt på, hvor vi bor.
Hvordan støtter vi biodiversiteten i byen?
Aftenens oplægsholder er naturvejleder og direktør Christina Kaaber-Bühler fra Vild Med Vilje. Hun vil fortælle om, hvordan små ændringer i haver, altaner og fællesarealer kan gøre en stor forskel for bier, sommerfugle og andre arter, der mangler levesteder i byen.
Du får inspiration til, hvordan man kan skabe mere variation, flere blomster og mere liv i grønne områder, uden at det kræver store anlægsprojekter eller særlige forudsætninger.
Gratis frøposer til deltagerne
Alle deltagere får gratis Valbi-frøposer med hjem, så det bliver muligt at omsætte inspirationen til handling med det samme.
Valby Miljøgruppe arbejder løbende med grønne initiativer og biodiversitet i bydelen, og foredraget er en del af indsatsen for at gøre det lettere for flere borgere at bidrage til en grønnere og mere artsrig by.
Vildt Nok København
I 2020 satte Valby Miljøgruppe gang i en ambitiøs plan: At gøre Valby til en bi-venlig bydel gennem Valbi-planen, hvor borgere, foreninger og institutioner blev opfordret til at "donere" vilde m² til gavn for insekter og natur. Valbi-planen er nu udmundet i hjemmesiden vildtnok.nu, hvor du ud over en masse inspiration og ideer, har mulighed for at markere langt flere grønne tiltag end blot vilde m2.