Nyt system på vej til vores puljeansøgninger
En række af Københavns lokaludvalg er allerede gået over til et nyt elektronisk system til puljeansøgninger. Nu er turen kommet til os i Valby.
Fremover skal alle ansøgninger til vores puljer sendes gennem det nye system.
Lokalpuljen holder kortvarigt lukket
For at få overgangen på plads lukker vi midlertidigt for ansøgninger til Lokalpuljen. Lillepuljen er fortsat lukket.
Vi forventer at åbne det nye ansøgningssystem medio september. Dermed vil der stadig være god tid til at sende en ansøgning inden næste frist den 1. oktober.
Vi annoncerer på vores hjemmeside og sociale medier, så snart det nye system er klar.
Du kan også søge til projekter i 2027
Ved ansøgningsfristen den 1. oktober kan du både søge om støtte til projekter og arrangementer i resten af 2026 og i 2027.
Søger du om midler til et projekt i 2026, skal du være opmærksom på, at støtten kun kan bruges til aktiviteter og udgifter i perioden 28. november til 31. december 2026.