Opfordring til at deltage i Valbys nytårskur
Foreningen Sammen om Valby er i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Valby Lokaludvalg i fuld gang med at planlægge en Nytårskur i Valby den 24. januar 2026 fra kl. 11.00 til 14.30. Vi vil gerne skabe en dag fyldt med sjove aktiviteter for både børn og voksne på Valby Tingstedet, og mange har allerede vist interesse. Vi håber, at I, som endnu ikke er med, også har lyst til at deltage. Nytårskuren handler om at sætte fokus på Valby og Valbys Erhvervsliv generelt.
Der er flere måder, man kan deltage på:
Bliv en del af foreningen
Du kan melde dig ind i Sammen om Valby ved at skrive til foreningen på regnskab@sammenomvalby.dk eller kontakte Pia Løhndorf via mail på pia.lohndorf@newsec.dk, hvis du ønsker at være med til at planlægge og påvirke de kommende ”Valby Dage” i august 2026.
Vær til stede på dagen
Du kan deltage ved at sælge/dele ud eller promovere din virksomhed i hyggelige omgivelser til dit kernepublikum – Valby borgerne, bare ved at stå på Tingstedet den 24/1. Gratis stande vil være til rådighed i begrænset antal. Hvis du ønsker at deltage, skal du kontakte Tim Jensen på mail tj@timjensen.dk.
Særlige tilbud
Er du butiksejer? Du kan holde åbent på dagen og eventuelt have særlige nytårskur-tilbud. Skulle du have lyst til at gøre en indsats i den retning, vil vi meget gerne orienteres via e-mail til Tim Jensen på tj@timjensen.dk.
Det endelige program vil blive offentliggjort i starten af januar på sociale medier, ved hjælp af flyers og plakater.
Vi håber at høre fra dig og ser frem til, at du vil være med til at gøre Nytårskuren til en festlig dag i Valby!