Så meget fik vi byttet til miljøgruppens årlige byttemarked
Vi havde i år 364 bytteglade gæster forbi med i gennemsnit 3,8 kg. bytteting per person.
Stort set alle gæster til byttemarkedet kom hjem med en god oplevelse og med gode ting, som nu får lov at leve videre i stedet for at blive kasseret.
- Der blev indleveret 1070,2 kg bytteting
- Da vi ryddede op var der 239,1 kg. tilbage
Alt i alt blev altså 831,1 kg. byttet, og vi ramte en bytteprocent på 80,1.
Overskuddet fra byttemarkedet blev kørt til Langgade nærgenbrugsstation, hvor det meste fandt plads i bytterummet. Kun ca. to flyttekasser blev sendt til genanvendelse.
Bliv gerne frivillige på byttemarked mm.
Det årlige byttemarked er arrangeret af vores miljøgruppe, som både består af medlemmer af lokaludvalget og frivillige fra bydelen.
Hvis du har lyst til at være med til at gøre noget for miljøet i din bydel, så skriv gerne til vores miljømedarbejder Asger Gad for at høre, hvordan du kan engagere dig.
Miljøgruppen er åben for alle og du deltager som du har tid/lyst/evner til.
Valby Miljøgruppe
Valby Miljøgruppe består både af medlemmer af Valby Lokaludvalg og frivillige fra bydelen.
Læs mere om deres arbejde her: