Slut med gratis parkering i gul zone på søn- og helligdage

Fra 1. april 2025 hæves taksterne i Københavns betalingszoner, og der indføres betalingsparkering om søndage og helligdage – dog med én times gratis parkering ved første parkering.

Som en del af Budget 2025 har politikerne på rådhuset besluttet at justere betalingsparkeringen i København for at reducere trængsel fra udefrakommende trafik. Ændringerne træder i kraft den 1. april 2025 og omfatter både takstjusteringer og en ny ordning for betalingsparkering i weekender og på helligdage.

Ændringen kommer til at berøre Valby, da en del af bydelen i dag er gul parkeringszone.

Nye takster i parkeringszonerne:

  • Grøn zone: Taksten hæves til niveauet for rød zone
  • Blå zone: Taksten hæves til niveauet for grøn zone
  • Gul zone: Taksten hæves til niveauet for blå zone

Betalingsparkering om søndage og helligdage

 Fra 1. april 2025 vil det ikke længere være gratis at parkere om søndage og på betalingsfri dage. Dog vil bilister få den første time gratis ved deres første parkering på dagen.

Område for Parkering er i gang med at opdatere skiltning, selvbetjeningsløsninger og information på kk.dk, så bilisterne kan forberede sig på de nye regler. Der vil desuden blive informeret via presse, online kanaler og flyers i de første uger efter implementeringen.

Se kort over Københavns parkeringszoner her

Se kort over parkeringszoner i København, og find priser for parkering på offentlige parkeringspladser samt hvor der er gratis parkering.

Budgetaftale 2025

Du kan læse mere detaljeret om beslutningen i Budget 2025 på side 42 i budgetaftalen: