Tak for en festlig dag i Kulbaneparken

Kulbaneparken summede af liv til årets Kulturfest den 8. august.
Sumobrydning
Fotograf
Valby Lokaludvalg

Der var liv mellem loppestaderne, aktivitet ved Kulværket og mennesker i alle aldre i Kulbaneparken, da årets kulturfest løb af stablen lørdag den 8. august.

Kulbaneparkens Venner havde igen samlet kvarteret til en hel dag med musik, cirkus, kreative aktiviteter, spejdere, sumobrydning, fægtning, lokale foreninger og loppemarked. 

Vi var også med til Kulturfesten. Denne gang brugte vi dagen som anledning til at tage hul på en samtale, der kommer til at fylde meget for os den kommende tid: Hvad skal den nye bydelsplan for Valby have fokus på?

Ved vores stand kunne gæsterne stemme med bolde på forskellige temaer. Grønne områder og Faciliteter til børn og unge blev dagens lokale stemmeslugere, og afstemningen fortsætter til Valby Dage på Tingstedet den 28.-30. august samt på Folehavefestivalen den 12. september. 

Tak til Kulbaneparkens Venner og alle de lokale kræfter, der endnu en gang samlede kvarteret.

Festpladsen
Fotograf
Valby Lokaludvalg
Spejderbål
Fotograf
Valby Lokaludvalg
Loppemarked
Fotograf
Valby Lokaludvalg