Vær med til at fejre Langgade Nærgenbrugsstations 4 års jubilæum

Kom forbi når Langgade Nærgenbrugsstation fejrer 4-års jubilæum med et stort genbrugsmarked med planter, stiklinger, krukker og potter, få grøn ekspertviden og bland den perfekte jordblanding til dine grønne venner.

Foråret er højsæson for oprydning derhjemme. Plante-Bonanza er en god anledning til at tage et kig på det, du ikke længere bruger, og give dine trætte planter, ubrugte krukker og andre planterelaterede ting nyt liv eller nye hjem. Langgade Nærgenbrugsstation inviterer til genbrugsmarked med have og planter som omdrejningspunkt i samarbejde med Garden of Decay og Clorofille Naturforening.

Det kan man opleve

  • Gratis marked med planter, stiklinger, krukker og potter
  • Kreativt værksted, hvor børn og voksne kan give gamle krukker nyt udtryk
  • Vejledning i kompostmuld og jordblandinger med mulighed for selv at blande
  • Flere aktiviteter i anledning af jubilæet

Der vil være hyldeblomstsaft, kaffe og cookies, så man kan tage en pause og nyde stemningen.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Tag gerne planter, stiklinger eller andet til genbrug med hjemmefra.

Hold jer opdateret på programmet her