Valby Værested inviterer på historisk byvandring 9. oktober

Kampagnen "WE WALK – hele Danmark går sammen" rammer Valby i uge 41, og Valby Værested inviterer alle interesserede Valbyborgere med ud på en historisk gåtur.

Der kommer gang i Danmark i uge 41 når WE WALK-kampagnen løber af stablen med gåture i hele landet. Bølgen rammer også Valby, hvor Valby Værested inviterer byens borgere med ud at gå onsdag d. 9. oktober kl. 14-15 på de historiske ruter i Valby.

Alle kan være med på gåturen, fortæller daglig leder Brian Carmohn Späth & Gymnastiklærer Helle Liane Jensen, som begge er Valbyborgere og brænder for deres bydel.

Valby Væresteds frivillige står klar med vand, gratis kaffe og et stykke gratis kage efter turen. 

Tilmelding og mere information om gåturen 9. oktober:

Mødetid og sted: 9. oktober, kl. 14.00-15.00 og Valby Langgade 122, 2500 Valby

Se mere på Facebook:

Gåtur med fællesskab og hygge i Valby 

Kontakt: Valby Værested / bcs@km.dk / 22646614

Link til de Historiske ruter i Valby:

Valbyruter

Rutekortet kan også findes som fysisk kort på Valby biblioteker. 

Gennem det sidste år har Valby Værested inviteret på gåture på de historiske ruter i Valby to gange om måneden. Brugerne er vilde med turen som altid afsluttes med kaffe, kage og hyggeligt samvær.

Gåturene foregår i stille og roligt tempo, så alle kan være med. 

Bag om WE WALK

WE WALK arrangeres af ’Bevæg dig for livet – Løb og gang’, som er et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. Bevæg dig for livet-visionen arbejder overordnet for, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation i 2025. Det er DGI og Danmarks Idrætsforbund, der driver Bevæg dig for livet med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.