Valbys erhvervsliv: Sådan opnår du dine mål i 2025
Lotte Andersen fra Auxia Consulting ApS vil give input og ideer til at arbejde med kontinuerlig forretningsudvikling.
Forretningsudvikling handler selvfølgelig om kunder. Ingen kunder - ingen forretning. Og samme for produkter: Ingen produkter - ingen omsætning. Det skal der naturligvis være styr på. Men lige så meget hele virksomheden, 360 grader rundt om den.
Strategier for fremtiden er ikke længere nogen, man lægger for mange år ud i fremtiden. Verden omkring os går alt for hurtigt til det. Udvikling af nye løsninger, bæredygtighed, både klima og miljø, men også virksomhedens ressourcer og økonomiske situation. Og hvordan ser du fx på de nye digitale muligheder som ChatGPT?
Det handler om kontinuerligt at have øje for mulighederne, der byder sig.
Alt dette og ideer til gode planer for at sikre, at virksomheden stadig er relevant for fremtidens kunder, tales igennem på mødet. Vi taler også om, hvordan den kontinuerlige forretningsudvikling nemt kan håndteres i hverdagen - også i små og mellemstore virksomheder lokalt i Valby.
Tid, sted og tilmelding
Tid: 23. januar 2025.kl. 8-10.
Sted: Valby Kulturhus.
Tilmelding til Anne Liisberg hos Valby Lokaludvalg på UG1J@kk.dk.