Vi fejrer COPENHAGEN SPRINT på Ålholm Plads – vær med i cykelfesten!

Vi inviterer til cykelfest på Ålholm Plads lørdag den 21. juni og søndag den 22. juni, når feltet fra Copenhagen Sprint passerer Valby langs Roskildevej - Kom og hep med!

Til juni bliver der skrevet historie på dansk asfalt For første gang nogensinde får Danmark sit eget UCI World Tour-cykelløb for mænd og kvinder. To dage. To løb. Ét cykelbrag i verdensklasse. 

Ruten skydes i gang ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og ender i et hæsblæsende sprint ved Statens Museum for Kunst i København. 

Få en kaffe og et cykeltjek, og hep med når feltet passerer Valby 

På vej ind mod byen passerer feltet Valby langs Roskildevej - og vi inviterer alle, der har lyst til at heppe med til en hyggelig cykelfest på Ålholm Plads! 

  • Lørdag den 21. juni kl. 14-16.45, hvor kvinde-feltet kommer forbi
  • Søndag den 22. juni kl. 12.30-15.15, hvor herrerne kommer forbi

Vi indtager Ålholm Plads og byder på en kop gratis kaffe imens vi venter på feltet, der ræser forbi på vej ind mod indre København. 

Tag også gerne din cykel med og få den shinet op af sociale frijobbere fra Medvind, der kan vaske og pudse, justere dæktryk, smøre kæden og andre småjusteringer, der gør din cykel forårskøreklar. 

Vi håber på en glad cykel-dag med høj sol og glade mennesker.

Heppezone på Ålholm Plads

Tilmeld dig vores begivenheder på Facebook: 

Et væld af gratis aktiviteter for børn og voksne

I anledning af COPENHAGEN SPRINT arrangerer partnerkredsen bag løbet i samarbejde med lokale aktører et væld af gratis aktiviteter og underholdning for børn og voksne.

Du kan blandt andet komme til gratis festival i Østre Anlæg med koncerter, madboder, storskærm og underholdning. Du kan deltage i verdens hyggeligste Folkecykelløb og selv cykle den officielle rundstrækning, når byen bliver bilfri for en stund. Eller du kan mærke feltets sus på nærmeste hold fra en af de to heppezoner på Nørrebro. Her kan du også nyde mad og drikke, følge løbet på storskærm og prøve kræfter med alt fra street basket til pannafodbold.

Se det fulde program, og tryk deltag i begivenheden på Facebook