Den lille grønne pulje
Ansøgningsfrister
Den grønne lillepuljen har ikke faste ansøgningsfrister, og ansøgninger behandles indenfor 2-3 uger, juli måned undtaget.
Det kan du søge penge til
Fold alle ud
Hvad kan jeg søge til
- Aktiviteter og arrangementer, der er med til at styrke bydelens sociale og kulturelle ressourcer, øger borgernes demokratiske involvering og indflydelse, og som samler borgere på tværs af baggrund.
- Projektet skal være rettet mod Valbys borgere og som udgangspunkt foregå i Valby og komme Valby til gavn.
- Al støtte gives som en underskudsgaranti.
Hvem kan søge
Enhver borger, gruppe eller forening kan søge om støtte til aktiviteter og arrangementer, der foregår i Valby, har en klar tilknytning til bydelen, eller er med til at styrke og udvikle Valby som bydel.
Puljekriterier
Når du søger Den lille grønne pulje, er det vigtigt, at du forholder dig til vores puljekriterier og retningslinjer for uddeling af puljemidler.
Kriterierne er de samme for alle lokaludvalgets puljer.
Kriterier for tildeling af puljemidler
Fold alle ud
Formål
Lokaludvalget kan give støtte til projekter og arrangementer, der lever op til de overordnede formål for Liljepuljen:
- At et projekt kommer Valbyborgerne til gode.
- At et projekt sætter Valby på landkortet, så andre får øje på og kommer til Valby.
Prioriteter
Lokaludvalget kan give støtte til alle projekter og aktiviteter, der falder inden for de overordnede formål, men prioriterer i særlig grad projekter, der lever op til et eller flere af følgende kriterier:
- Projektet styrker bydelens identitet og attraktivitet for borgerne.
- Projektet er et nyt eller fornyende tiltag i forhold til nu.
- Projektet giver borgere nye muligheder og kontaktflader og skaber og vedligeholder netværk på tværs af sociale og fysiske områder.
- Projektet sætter aktiviteter eller kulturelle tilbud i værk, hvor det savnes, og bidrager til, at alle dele af bydelen bliver attraktive for borgerne.
- Projektet understøtter lokaludvalgets gældende bydelsplan.
Lokaludvalget prioriterer i særlig grad ansøgninger, der lever op til følgende formelle kriterier:
- Projektet har en væsentlig grad af medfinansiering eller frivillig arbejdsindsats.
- Projektet kommer fra nye ansøgergrupper.
- Projektet har lokal forankring og (hvis relevant) aftaler med lokale aktører.
- Projektet retter sig mod en bredere målgruppe.
Krav
Følgende skal opfyldes for, at der kan tildeles støtte:
- Dit projekt skal foregå i Valby og/eller komme Valbys borgere til gavn.
- Dit projekt må ikke give overskud, da al støtte tildeles som underskudsgaranti.
- Valby Lokaludvalg skal krediteres i promovering af projektet (reklame, omtale, sociale medier m.fl.).
Opmærksomhedspunkter
Ansøgere skal være opmærksomme på, at
- Projektet skal have et realistisk og gennemskueligt budget.
- Projektet har et klart formål og være velafgrænset.
- Projektet skal vurderes at kunne gennemføres som ansøgt.
Lokaludvalget kan IKKE yde støtte til
Lokaludvalget giver som udgangspunkt ikke støtte til:
- film-, lyd- og bogproduktioner, medmindre de i særlig grad har relevans for bydelen.
- forplejning, medmindre det er en central del af projektets formål.
- foreningers eller aktørers normale, daglige drift.
- dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, som kan sidestilles hermed.
Valby Bydelsplan
Sådan søger du Lillepuljen
Fold alle ud
Læs kriterier for tildeling af puljemidler
Det er altid en god idé at starte med at læse puljekriterierne. Dem finder du i fold-ud menuen længere oppe på siden.
Udfyld og indsend ansøgningsskema
Den lille grønne pulje ansøges via ansøgningsskema og ikke i vores digitale system som Lokalpuljen og Lillepuljen. Hvis dit projekt lever op til støttebetingelserne, skal du downloade, udfylde og sende et ansøgningsskema til lokaludvalget på valbylokaludvalg@okf.kk.dk.
Udfyld og indsend evalueringsskema
For at få udbetalt støtten, skal du udfylde og sende et evalueringsskema og et endeligt regnskab, når dit projekt er udført.