Den nationale Klimahandledag - mød Valby Miljøgruppe

Hele Danmarks Klimahandledag!

Torsdag d. 24. april er National Klimahandledag i Danmark. Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg inviterer alle Valbys borgere til at være med!

Mød Miljøgruppen ved gang- og cykeltunnelerne under jernbanen på Lyshøjgårdsvej 2 fra kl. 15-18 til en snak om biodiversitet og bæredygtig transport og med inspiration til, hvordan vi kan kommer i gang med at handle for klimaet. 

  • Miljøgruppen samler underskrifter for en opgradering af tunnellerne og bedre forhold for cykling gennem Valby
  • Vi planter tørstetræer, som er gode levesteder for citronsommerfugle
  • Plantekoret fra Valby Søndre Sogn optræder med klimasange
  • Vi serverer saft, kaffe og hjemmebagte økologiske citronsommerfuglesmåkager

Den Nationale Klimahandledag er dagen, hvor I på din arbejdsplads, dit sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan. Målet er enkelt: Vi slår os sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, én handling ad gangen.

Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.

Alle kan deltage. Hvad I har lyst til at lave, er helt op til jer selv, så længe I hjælpes ad med at handle for klimaet. Tag en snak om hvad I synes kunne være spændende og tilmeld jeres egen aktivitet her: https://www.klimahandledag.dk/tilmelding
Hvis I har brug for inspiration til klimahandlinger, så tjek Klimahandledagens Inspirationsside her https://www.klimahandledag.dk/inspiration.

 

Vi er en del af hele Danmarks Nationale Klimahandledag

i 2024 deltog 125.000 danskere i Den Nationale Klimahandledag med alle mulige slags klimahandlinger.

Kontakt

Lyshøjgårdsvej 2, 2500 Valby

Del med