Bydelsplanen 2023-2027

Lokaludvalget har ligesom i sidste bydelsplan valgt at arbejde med en samlende vision og en række indsatsområder og konkrete projekter, der spiller direkte ind i visionen. Ikke alle projekter egner sig til en bydelsplan. Nogle kan være for små, andre for store. Vi har prioriteret et mindre antal, der dækker hele lokaludvalgets virkefelt, og som samtidig er af væsentlig relevans for bydelens udvikling og realistiske at gennemføre helt eller delvist i løbet af de næste fire år. Bydelsplanen er dynamisk, og vi kan derfor tilføje projekter undervejs, lige som vi løbende følger byudviklingen og altid kan tage sager op, der ikke indgår i bydelsplanen. Det kan være sager som metroprojektet, der ikke er en sag, der besluttes af Københavns Kommune, men hvor vi søger indflydelse hos Metroselskabet som den naturlige, lokale samarbejdspartner.

Valby forandrer sig fortsat. I sidste bydelsplan 2017 beskrev vi, hvordan gamle industriområder var godt på vej til at blive nye bydele, og udviklingen fortsætter omkring FL Smith-området, på Fenger grunden og ved Ny Ellebjerg Station. De nye boligområder, Ny Ellebjerg Station, renoveringen af Toftegårds Plads og den kommende udvikling af Valby Idrætspark bidrager på forskellig vis til, at Valbys centrum forskydes mod syd. Det kræver et fortsat fokus på infrastruktur, herunder sikre skoleveje. 

Færdiggørelsen af Den Grønne Sti er derfor bydelsplanens flagskibsprojekt, da stien vil være central i at binde det nye og det gamle Valby sammen på tværs af bydele og store færdselsårer. Skybruds sikring pågår i mange dele af Valby, og et større projekt er i Vigerslevparken kom bineret med genopretning af Harrestrup Å. 

Områdefornyelsen i Vigerslev er afsluttet og har blandt andet givet Valby Kulbaneparken og et stærkt fællesskab mellem foreninger og andre brugere af parken.

Områdefornyelsen i Folehavekvarteret nærmer sig også sin afslutning med nyt centralt byrum på Kirsebærhaven, adskillige kunstprojekter, planteskole, renovering af den unikke fritidsklub Dyren og en række samarbejder med borgere og boligselskaber om områdets fysiske helhedsplan. 

Inden længe starter byggeriet af Sko len ved Torveporten, der sammen med Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole bliver til én samlet Harrestrup Å Skole i Valby Syd, hvor der også planlægges et nyt lokalt Ungdomsværk som del af København Kommunes nylige omstrukturering af ungdomsklubberne. 

Handel og byliv udfolder sig efterhån den mange steder i Valby, men området omkring Tingstedet er stadig centralt som et mødested for by- og handelsliv. Pandemi og inflation har givet udfordringer og en del butikker står tomme for tiden. Byliv og handelsliv er hinandens forudsætninger og Valby udmærker sig fortsat som et stærkt civilsamfund med aktive idræts- og kulturforeninger, frivilligt engagement og fælles traditioner. Borgernes engagement er afgørende for at Valby er et godt sted at være, så vi har et godt fundament for at udvikle byde len sammen og skabe nye traditioner og fællesskaber, der inkluderer alle områder i Valby

Valbys befolkning vokser. Over de sene ste 16 år er befolkningen vokset med 35 procent, mens Københavns befolkning som helhed kun er vokset med 27 pro cent. Vi er i dag 66.435 personer i Valby, et antal vi ifølge prognoserne først skul le have nået i 2030. Den hastige vækst tager ifølge de nyeste prognoser nu af, så vi blot kan se frem til at blive 70.007 i 2033, hvor antallet derefter vil ligge stabilt. Valbys befolkning er ung, som den generelt er i hele København. Per 21. marts 2023 er knap 46 % under 30 år.*

Valby har i dag 5.751 børn og unge i den skolesøgende alder, og det antal for ventes at vokse til 6.139 i 2033 og 7.089 i 2043. Også her ligger vi langt over prognosen fra 2017, og tallene er som tallene for den samlede befolkningsprognose relativt usikre, da der fortsat er mulighed for udbygning af Valby, blandt andet på området ved Valby Idrætspark-*

*Se nøgletal for Valby vedhæftet i filer øverst her på siden. 

Valby er som bydel kendetegnet ved at have mange, store trafikale årer, der de ler bydelen op og afgrænser de enkelte områder fra hinanden. Valby Lokaludvalg vil arbejde for, at Valby på trods af disse trafikale forhold bliver ved med at opfatte sig som en samlet bydel med en fælles identitet. 

Det er derfor essentielt, at vi hele tiden har fokus på at udvikle de trafikale for hold i Valby, så de understøtter behovene for at skabe sammenhængende passager mellem de trafikalt opsplittede øer i Valby. Det handler om at få trafikken til at flyde bedre, om grøn mobilitet og om at understøtte eksisterende og fremtidige behov for bedre trafikale rammer for både den bløde, hårde og tunge trafik. 

Den fælles Valby-identitet handler om meget mere end trafik, og Valby Lokaludvalg vil derfor arbejde med en række pro jekter indenfor grønne områder, kunst og kultur, unge og frivillighed, ligesom vi løbende vil engagere os i igangværende byudviklingsprojekter som Ny Ellebjerg Station, Toftegårds Plads og området Michael Fjeldsøe ved Rytterskolen og Skolegade, der ikke direkte indgår i bydelsplanen. 

Lokaludvalget vil i samarbejde med en række lokale kulturaktører desuden arbejde på at udvikle Valby Kulturdage, så arrangementet ligesom bydelens øvrige kulturfester også i fremtiden kan indgå i skabelsen af en fælles Valby-identitet. Løbende projekter som Valbi-planen er naturligvis også fortsat en del af vores arbejde. 

Visionen om en fælles identitet for Valby understøttes således særligt af de indsatsområder og projekter, som er beskrevet i denne bydelsplan, men også af en række allerede eksisterende aktiviteter. 

Lokaludvalgets principper for borgerinddragelse og vores strategiske retnings linjer for udmøntning af puljemidler indgår begge som væsentlige værktøjer i arbejdet med visionen. De beskrives derfor kort, inden vi præsenterer planens indsatsområder og konkrete projekter.

Valby lokaludvalg vil gerne styrke den lokale dialog og inddragelsen af Valby- borgerne i beslutninger og processer. 

Vi vil arbejde på, at politikere, forvaltning og Valbyborgere sammen kan skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for Valbys udvikling som bydel. Vi mener, det sker bedst gennem at belyse, kvalificere og tydeliggøre forskellige perspektiver. Borgerinddragelsen skal foregå på en måde, så borgere og lokale virksom heder oplever inddragelsen menings fyldt og relevant.

1. Valby lokaludvalg arbejder med at videregive information om tiltag og projekter relateret til Valby, så borgerne bliver klædt på til at engagere sig i debatter og beslutningsprocesser.
2. Valby Lokaludvalg konsulterer Valbyborgerne for at indsamle holdninger og ideer til udviklingen af Valby som bydel i København. Vi tilpasser løbende vores form på inddragelsen med ambitionen om at skabe udvikling mod større og mere meningsfulde inddragelsesprocesser. Vi vil bruge en kombination af fysisk og digital borgerinddragelse med målet om at engagere og aktivere flere lokale københavnere.
3. Vi sigter mod en højere borgerinvolvering som følge af en øget kommunikation til forvaltning og Borgerrepræsentationen. Denne tovejskommunikation vil vi styrke gennem at følge op på input og feedback. Det er en forudsætning for, at denne udvikling kan ske, at Københavns Kommune afsætter tid til inddragelses processer og skaber tydelige rammer for, hvor indflydelse er mulig.

Valby Lokaludvalg uddeler puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og/eller bidrager til realisering af bydelsplanen. Lokaludvalget udmønter cirka halvdelen af midlerne til egne aktiviteter, der kommer bydelen til gode, som fx miljøindsatser, Valby Kulturdage, københavnerdialog, netværksaktiviteter og analyser. 

Den resterende sum udmønter vi til pro jekter og arrangementer, der lever op til de overordnede formål for Lokalpuljen: at projektet kommer Valbyborgerne til gode og sætter Valby på landkortet. Lokaludvalget prioriterer under det over ordnede formål projekter, der lever op til et eller flere af kriterierne her:

1. Projektet styrker bydelens identitet og attraktivitet for borgerne
2. Projektet er et nyt eller fornyende tiltag
3. Projektet giver borgere nye mulig heder og kontaktflader og skaber og vedligeholder netværk på tværs af sociale og fysiske områder
4. Projektet sætter aktiviteter eller kul turelle tilbud i værk, hvor det savnes, og bidrager til, at alle dele af bydelen bliver attraktive for borgerne
5. Projektet understøtter Valby Lokal udvalgs bydelsplan.

Vi har meget pendlertrafik, men en analyse har fastslået, at en stor del af den pendlertrafik genereres af Valbys egne borgere. Vi vil arbejde for, at den eks terne pendlertrafik nedbringes, men i lige så høj grad for, at Valbyborgerne får mulighed for at transportere sig rundt uden bil. Det kræver, at den kollektive trafik løbende opgraderes. 

Busnettet skal tilpasses udviklingen. Længere fremme skal vi se på, hvilken betydning den nye metro til Ny Ellebjerg Station får, om den eventuelt skal videreføres gennem Valby mod Frederiksberg eller om der skal andre løsninger til. 

Cykel- og gangstinettet i bydelen skal udvides og forbedres, så det bliver let, trygt og praktisk at bevæge sig rundt i Valby som blød trafikant. Anlæg af cykelsti på Valby Langgade fra Annexstræde til Gl. Jernbanevej vil fredeliggøre trafikken dér, men vil muligvis generere mere trafik i Annexstræde. 

Vi vil i særlig grad arbejde med at fredelig gøre trafikken på resten af Valby Langgade, blandt andet i samarbejde med ind satserne for at sikre skolevejene omkring Ålholm Skole.

I 2009 udarbejdede Københavns Kommune på lokaludvalgets opfordring en analyse af trafikken i Valby. Analysen, der blev udført af konsulentfirmaet Rambøll, kortlagde trafikstrømmene gennem Val by og undersøgte de mulige konsekvenser af de planlagte nye boligområder på Carlsberg, Valby Maskinfabrik, Grønt torvet mm. Analysen forudså en meget stor forøgelse af trafikmængderne, ikke mindst biler, og kom med anbefalinger til at afhjælpe de problemer, man kunne vente. 

Analysens forudsigelser er i høj grad blevet virkelighed, men meget få af løsningsforslagene er blevet implementeret. Vi vil arbejde for, at Teknik- og Miljøforvaltningen opdaterer analysen til nutidens forhold, og at der udvikles en trafikplan og gennemføres løsninger, der fredeliggør trafikken i Valby. 

Lokaludvalget har modtaget flere bor gerhenvendelser om trafikdæmpning i forskellige områder. Vi vil hjælpe borgerne med at blive opmærksomme på mulighederne for at begrænse trafikken og bidrage til at udvikle løsninger, dér hvor det ønskes. Det kan fx være fartbegrænsning, trafikøer, hvor områder lukkes for gennemkørende trafik, og grønne trafikveje, hvor vejstrækninger lukkes for benzin- og dieselbiler. 

Vi vil understøtte kommunens arbejde med at skaffe flere pladser til delebiler og mulighed for opladning af elbiler. Der skal især holdes fokus på, at dette indarbejdes i alle lokalplaner for nybyggeri.

Cykelruten Den Grønne Sti løber fra Ydre Østerbro over Tagensvej i Nordvest, Nørrebro og Frederiksberg, til Monrads Plads/Herman Bangs Plads ved Langgade Station eller ved Gæsebæksvejs ud løb i Valby Langgade frem til Vigerslev Allé Skole. Forløbet gennem Valby er på mange måder utilfredsstillende og bør opgraderes. Ikke mindst tunnellerne under S-togs- og Roskildebanen mellem Valby Langgade og Lyshøjgårdsvej er utrygge, og det er meningsløst, at stien slutter ved Vigerslev Allé.

Vi vil arbejde for, at stien bliver ført vide re ad Ramsingsvej til en cykel- og gang bro over Ringstedbanen. En bro her kan forbinde nybyggerierne på Valby Ma skinfabrik og F. L. Schmidtgrunden med Grønttorvet. På Grønttorvet skal stien være en sikker skolevej til den kommen de Harrestrup Å Skole ved Torveporten. I en sikker krydsning over Folehaven skal den gå videre til Kirsebærhavens Skole og videre ad Blommehaven over Gam mel Køge Landevej til Blushøjvej, hvor den gamle tunnel under Køge Bugtbanen skal genåbnes som adgang til Valby Idrætspark. 

En fuldendelse af Den Grønne Sti vil ikke blot forbedre forholdene for cyklende og gående, ikke mindst skolebørn, i Valbys yderområder og forbinde og integrere byudviklingsområderne i Valby Syd med hinanden og med resten af Valby. Det vil samtidig være en gevinst for alle københavnere. Det vil være et stort fremskridt for Københavns grønne infrastruktur, hvis cyklister kan køre hurtigt og sikkert fra ydre Østerbro frem til faciliteterne i Valby Idrætspark og naturværdierne i Valbyparken. 

Det er et stort projekt, der kan gennem føres i etaper, og hvoraf nogle, især forbindelsen fra Grønttorvet til Kirsebær havens skole, er under planlægning i Københavns Kommune, mens andre, ikke mindst broen over Ringstedbanen og forbedring af tunnellerne under Roskildebanen, kræver nye planlægnings- og anlægsbevillinger.

DEN GRØNNE STI 

1. FRA ROSKILDEVEJ TIL VALBY LANGGADE 

   Stien på vestsiden af S-banen frem til Herman Bangs Plads skal skiltes bedre og gø res tryggere. På Borgmester Fischersvej/Gåsebæksvej bør anlægges cykelsti.

2. FRA VALBY LANGGADE TIL SYD FOR JERNBANEN MOD ROSKILDE 

   Ad Dronning Dagmars Allé, Christen Bergs Allé, J. P. E. Hartmanns Allé eller ad Valby Langgade og stien mellem Freinetskolen/Hoffet og Langgadehus gen nem tunneler under jernbanen frem til Lyshøjgårdsvej. De to muligheder skal skiltes bedre og gøres tryggere.

3. FRA VIGERSLEV ALLÉ TIL RINGSTEDBANEN 

   Forbedring af krydsning over Vigerslev Allé, skiltning ad Ramsingsvej, evt. opstribning af cykelsti. 

4. BRO OVER RINGSTEDBANEN TIL GRØNTTORVET 

   Kan først etableres, når skybrudstunnelanlæg er færdigt i 2027.

5. STI OVER GRØNTTORVET 

   Sti over Grønttorvet, der forbindes til Harrestrup Å Skole og føres videre til sikker krydsning over Folehaven ved Retortvej. Del af sikker-skolevejsprojekt. 

6. FRA FOLEHAVEN TIL KIRSEBÆRHAVEN SKOLE 

   Cykelsti mellem bygninger og beplantning langs Folehaven fra Retortvej til Kirsebær haven. Del af sikker-skolevejsprojekt. 

7. FRA KIRSEBÆRHAVEN TIL VALBY IDRÆTSPARK 

   Ad Blommehaven over Gammel Køge Landevej frem til Blushøjvej. Her genåbnes og udvikles gammel tunnel under Køgebugt-S-banen ind til Valby Idrætspark.

Flere grønne kvadratmeter til Valbys borgere

Valby er omkranset af grønne områder, men mange af dem – Søndermarken, Vestre Kirkegård og dele af Valbyparken – ligger i andre bydele, så vores del af byen er ikke så grøn, som vi ønsker os. 

Lokaludvalgets Miljøgruppe startede i 2020 en indsats for insekterne i byde len ved navn Valbi-Planen. Målet med indsatsen er at inddrage alle i Valby i en generel forbedring af biodiversiteten i haver, parker og andre grønne områder. Vi har i 2021, med stor succes, etableret en hjemmeside, hvor borgerne donerer vilde m2. 

Vi vil fortsat arbejde for at engagere Valbys beboere, beboerforeninger, ejerforeninger, skoler, institutioner og virksomheder og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, særligt driften af parker, i indsatsen med at øge biodiversiteten og mængden af naturlige levesteder for insekter, dyr og planter i Valby.

Vi vil bandt andet informere om og fremme insektvenlig beplantning og støtte oprettelse af vilde naturområder privat og kommunalt. 

Vi vil med simple inspirerende tiltag vise, at muligheden for at gøre en positiv, konkret og synlig indsats i lokal området kan være med til at starte en større naturforståelse og værdsættelse af naturen, som vi håber, vil medføre et større miljøengagement generelt. Fordi indsatsen knytter sig til vores helt nære lokalområder – vores egne græsplæner, skolens sportsarealer, bydelens grønne arealer og virksomhedernes udenomsarealer, tror vi på, at indsatsen kan være med til at skabe en stolthed over at bo i en bydel, hvor man i fællesskab gør en grøn forskel. 

Om få år bliver der opført et nyt bibliotek på pladsen foran Valby Kulturhus. Vi vil arbejde for, at pladsen - ud over at være kulturens plads som omtalt side 37 - bliver anlagt, så den rummer så store bynatur- og biodiversitetskvaliteter som muligt. 

Vi vil samarbejde med Kgs. Enghave Lokaludvalg om at udvikle Valbyparkens kvaliteter og med Hvidovre Kommune om området ved Harrestrup Å, hvor Val byparken støder op til Kystagerparken. Sammen med borgerne vil vi afdække mulighederne for at bringe flere træer, mere grønt og større biodiversitet til Valbys gader og pladser.

Fra indlæg i lokalavisen, borgerhenvendelser og et borgermøde i 2018 ved vi, at der er stor utilfredshed med den nordlige del af Toftegårds Plads. Trods de omkransende træer og buske opleves den som grå, kedelig og forsømt. Pladsen ligger som en ø omgivet af større og mindre veje, der gør den mindre tilgængelig og skaber en oplevelse af isolation, der ikke fremmer lysten til at opholde sig på den. 

Beplantningen fungerer godt som af skærmning ud mod de meget trafikere de veje Toftegårds Allé og Vigerslev Allé, men ind mod butikkerne virker den som en barriere, der lukker pladsen ude fra det øvrige byliv. Manglen på frodighed er helt i modstrid med nutidens ideer om byrum og bynatur. 

På pladsen står et kunstværk af den aner kendte danske billedhugger Jens-Flemming Sørensen. Det består af en vand kunst og skulpturer af bronze, granit og stål. Et springvandbassin er placeret i pladsens ene ende og et tørbassin i den anden. Ved tørbassinet står fem kampe sten. To er med ornamenter og tre med inskription af Henrik Nordbrandts digt Mellem krigen og verden. 

Skulpturerne har form som ruiner og søndersprængte metalstykker og gi ver mindelser om en sønderbombet by. Udtrykket forstærkes af citaterne fra Nordbrandts digt. Efter krigsudbruddet i Ukraine er budskabet igen blevet sørge ligt påtrængende. Men de færreste, der passerer pladsen, bliver i dag opmærk somme på kunstværket, da det let går i et med den grå belægning og en følelse af, at pladsen er forsømt og forældet. 

Udvikling af pladsen er beskrevet i hel hedsplanen for området*, men det kan måske blive vanskeligt at opnå fuld fi nansiering fra Københavns Kommune, da der nu er givet så store bevillinger til Sydpladsens indretning. Derfor vil vi arbejde med at inddrage fonde, der er engagerede i udvikling af byrum.

DER ER TRE GREB, DER KAN FORBEDRE PLADSEN SOM BYRUM: 

1. UDVIDELSE 

   Toftegårds Plads-vejen, der går fra Sibbernsvej til Vigerslev Allé, nedlæg ges. Parkeringspladserne på denne vejstrækning flyttes til den modsatte side af pladsen ud mod Toftegårds Allé. Der etableres en belægning, der udstrækker pladsen helt over til husfacaderne. Buskbeplantningen mel lem træerne på indersiden af pladsen fjernes for at give bedre oversigt og sammenhæng til bebyggelsen. Disse ideer er indeholdt i den vedtag ne helhedsplan for Toftegårds Plads. 

2. BEGRØNNING 

   Pladsen tilføres flere planter i arter, der fremmer biodiversitet. I udvalgte områder kan fliser erstattes med græs, der indbyder til ophold. 

3. NYT LIV TIL KUNSTVÆRKET 

   Skulpturerne integreres i begrønningen. Da kunstværket har karakter af ruin, kan det følge ruiners dynamik. Ruiner bliver med tiden overgroet af naturen. En kreativ kunstner kan skabe en beplantning omkring skulp turerne på en måde, der ikke skjuler men tværtimod fremhæver og for stærker værkets udtryk.

Der findes også steder i Valby, som er knap så kønne, og hvor borgerne ser behov for et løft. Via Valbys Borgerpanel har lokaludvalget forsøgt at kortlægge borgernes holdninger og ønsker til kunst i byrummet. De har udpeget forskellige steder, de opfordrer til at fokusere på, blandt andet flere tunneller, som bor gerne oplever som utrygge, og pladser, hvor de ønsker mere grønt. 

Borgernes holdninger er selvfølgelig meget forskellige, men giver dog samlet udtryk for et generelt ønske om, at kunst ikke skal være noget man blot skal ”glo på”, men en integreret del af noget større. Ideelt skal kunsten ifølge borgerpanelet både afspejle Valbys historie, tage hensyn til klima og miljø, skabe tryghed og invitere borgerne til at interagere.

BORGERNE EFTERSPØRGER

Via borgerpanelet efterlyste valbyborgerne blandt andet: 

"Et udtryk i kunstinstallationer mm, som afspejler vigerslev/valbys historie samt fokuserer på klima og bæredygtighed.” 

”Små projekter hvor lokale skaber noget sammen - fællesskab og fornyelse”. 

”Markering af, at 'nu er du i valby'"

I den kommende periode vil vi derfor ud pege et eller flere steder til nye projekter, der forskønner bydelen. Da samspillet mellem kunst, lokal identitet, bæredygtighed og social samskabelse i byrummet står meget højt på Valbyborgernes ønskeliste, skal disse projekter udarbej des på tværs af lokaludvalgets fagudvalg.

Valbys borgere er glade for deres by del og bidrager gerne til at gøre den til et endnu bedre sted at leve. Et konkret eksempel på dette engagement er en borger, der besøgte lokaludvalgets telt under sidste års Kulturfest i Kulbaneparken. Under en ferie i den franske by Nan tes havde vedkommende oplevet byens grønne linje og mente, at det kunne være en god idé at gøre noget tilsvarende i Valby. 

Konceptet er ganske enkelt: La ligne verte er en grøn linje malet på fortove, gader og stræder, som viser vej til byens kunst værker og seværdigheder. Uden nødvendigvis at kopiere Nantes’ grønne linje én til én vil vi lade os inspirere af konceptet og udtænke et lignende vejvisningssystem til at skabe en rute og gøre Valbys spændende kunst- og kulturskatte synlige for alle. Det kan gøres ved hjælp af en malet streg på fortovene som i Nantes, men også ved hjælp af andre midler fx skilte, fliser, belysning eller andre greb. Det er oplagt at bruge Valby Lokaludvalgs online kunstruter som udgangs punkt til projektet. 

Projektet skal udvikles i samarbejde med Teknik og Miljø-forvaltningen og finansieres via støtte fra fx Statens Kunstfond. Valbyborgerne skal inddrages, dels for at udvælge de værker/seværdigheder, ruten skal vise vej til, og dels for at finde frem til den form for fysisk vejvisning, som egner sig bedst til Valby.

I den seneste bydelsplan fra 2017 for mulerede Valby Lokaludvalg sin vision for den nye Kulturens Plads. I skrivende stund forventer vi, at byggeriet af det nye bibliotek kan gå i gang i slutningen af 2023, og at indretningen af et sammen hængende kulturelt byrum på den nye plads kan starte primo 2025. 

De nye bygninger og faciliteter på den sydlige del af Toftegårds Plads kommer til at danne ramme om et helt nyt kulturelt centrum i Valby. Vi mener derfor, at den nye plads fortjener sit eget navn. En navneændring er et komplekst og tidskrævende projekt, og Valbyborgerne skal være med til at bestemme, hvad den nye plads skal hedde. Processen med at undersøge mulighederne, hente de nødvendige tilladelser hos de relevante myndigheder og høre borgerne, kan således godt sættes i værk allerede nu. 

I tråd med vores indsatsområde Kunst i byrummet vil vi arbejde for at blive taget med på råd angående udsmykningen af biblioteket og udformning af den nye plads gennem deltagelse i de tilknyttede følgegrupper, der faciliteres af Teknik- og Miljøforvaltningens projektledere.

Siden 2017 har Valby Lokaludvalg hvert år uddelt Frivilligprisen, der består af en vandrepokal og en kontantpræmie på 10.000 kr. Prisen går til en forening eller en person, som har gjort en særlig ind sats. I 2022 gik den til Bixen på Ottiliavej, som er en gratis genbrugsbutik for flygtninge. 

Lokaludvalget vil samtidig sætte fokus på, at der er stor mangel på lokaler til foreningsarbejde. Det går især ud over de foreninger, der ikke får tilskud via folkeoplysningsloven og som følge deraf kommer bagest i køen, når der tildeles lokaler. Vi vil i den kommende tid arbejde på at mindske denne ulighed, så foreningslivet sikres et godt fundament for deres arbejde. Det vil både i forhold til dette specifikke emne, det lokale foreningsliv og frivillighedsstrukturen være oplagt at samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen både lokalt og centralt i form af vidensdeling og evt. fælles projekter på tværs af forvaltninger.

Frivillighed har helt generelt ændret sig de seneste årtier og især to faktorer spiller ind. Dels har frivillighedsstrukturen flyttet sig fra at have fællesskabet som primusmotor med formaliserede foreninger som et samlingspunkt til at blive båret af ad-hoc fællesskaber, hvor sagen eller emnet er bærende. De sidste er svære at identificere og derfor også svære at etablere et samarbejde med, selv om de ofte gør en stor forskel i lokalmiljøet. Den anden faktor er eftervirkningerne af Covid19nedlukningen, idet foreninger oplever, at det er blevet sværere at rekruttere og fastholde frivillige i en grad, så en del frivilligt drevne initiativer ikke kan videreføres. 

Igennem vores samtaler med borgerne i løbet af årets mere uformelle møder på Valbys forskellige kulturfester har vi hørt om disse udfordringer og har blandt andet erfaret, at Valbys frivillige ønsker en fælles platform. Et dynamisk og uforpligtende forum, hvor individer og foreninger kan udveksle erfaringer og gode ideer, dele viden, søge eller tilbyde hjælp. 

Lokaludvalget vil sammen med en gruppe interesserede borgere finde og etablere en egnet model for en sådan plat form. Den skal på længere sigt drives af borgere og foreninger selv, men lokaludvalget vil sikre etableringen og formidle platformen på egne kommunikationskanaler

"Valby idrætspark skal være idrætsmekka for hele København. Valby Idrætspark skal være et flagskib på den københavnske idrætsscene med moderne idrætsfaciliteter til glæde for både områdets lokale borgere og hele København”

Valby Idrætspark fik sidste år bevilget halvdelen af den nødvendige sum til at realisere scenarie Y som udviklings plan for området. Valby Lokaludvalg har sammen med områdets mange aktive foreninger været en del af idrætsparkens visionsgruppe, der har spillet ønsker og ideer ind i Københavns Kommunes planafdelinger, og dette arbejde skal naturligvis forfølges, når projektet bevæger sig videre til anlægsfasen. 

Visionen kan sammenfattes i citatet ovenfor. 

Lokaludvalget vil i tæt samarbejde med visionsgruppen, de involverede lokale og centrale Kultur- og Fritidsmedarbejdere og øvrige aktører arbejde for, at Valby Idrætspark skal være bindeled til resten af byen med tidssvarende faciliteter og rammer for både store og små aktører og samtidig bibeholde og måske tilmed øge den brede vifte af idrætsgrene, som udøves i Valby Idrætspark. 

Arbejdet med idrætsparkens udvikling skal samtidig ses i sammenhæng med vores flagskibsprojekt Den grønne sti, se side 21, der blandt andet beskriver en alternativ indgang til idrætsparken via Blushøjvej, hvor den gamle tunnel under Køge Bugtbanen skal genåbnes som ad gang til Valby Idrætspark, hvilket også vil imødekomme de udfordringer, en øget aktivitet i Valby Idrætspark vil medføre. 

Arbejdet vil også være relevant i samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen og Kgs. Enghave Lokaludvalg om ny udviklingsplan for Valbyparken

Københavns Kommune har allerede et fælles ungeråd og Borgerrepræsentationen har netop vedtaget forslag om en form for etårig repræsentation af unge i lokaludvalgene, der forventes at træde i kraft i 2024. Det vil dog kun til dels imødekomme ønsket blandt Valbys unge om at blive hørt og inddraget i konkrete projekter og lokale temaer. De unge, vi har talt med, peger nemlig på, at det at give svar på bydækkende høringer opleves som abstrakt og ikke som noget, der medfører konkrete ændringer i deres hverdag. 

Vi vil derfor i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningens afdeling Generation Bæredygtig udvikle et brugbart Valby-koncept, hvor lokale unge bliver hørt. Bæredygtig Generation (ud)danner børn og unge til at tage aktiv stilling og være medskabere af den bæredygtige omstilling gennem inddragelsesindsatsen Hørt Ungdom, som vi vil lade os inspirere af til at realisere projektet.

I erkendelse af, at det er svært for de unge at få tid til at engagere sig løben de i længerevarende processer, ser vi et mindre forpligtende samarbejde gennem skoler og andre uddannelsesinstitutioner som en farbar vej til at skabe meningsgivende, lokal inddragelse. Vi vil derfor ikke arbejde med et fast format, men forpligte os på at udvælge relevante temaer og på løbende at udvikle alternative formater, der skaber en kvalificeret ungeinddragelse. 

Vores mål bliver derfor at etablere ungeinddragelse med en bred geo- og demografisk repræsentation, der i et skalerbart format kan give input til lokale problemstillinger ved at indgå i ad hoc projekter minimum 4 gange årligt. Vi vil i dette arbejde trække på Generation Bæredygtigs erfaringer med brugbare greb til kvalificeret ungeinddragelse. 

Ny Ellebjerg Station er det trafikale centrum for de nye kvarterer i den sydlige del af Valby, og det forventes, at stationen bliver den tredje mest trafikere de i Danmark. Efter mange år med bygning af selve transportinfrastrukturen resterer nu arbejdet med at give stationen en mere permanent og funktionel form. 

Dette arbejde har to hovedmål, som Valby Lokaludvalg vil arbejde for at sikre: 

1. DET SKAL VÆRE LET AT KOMME TIL, FRA OG RUNDT PÅ STATIONEN: 

   Stationen skal være lettilgængelig for bløde trafikanter fra alle sider. Ikke blot fra Carl Jacobsens Vej , de nye bygninger ved Strømmen og Følager, men tillige ad en rampe fra Gammel Køge Landevej, fra Idrætsparken via Pile- og Ellestykket og via stiforbindelser fra Sjælør station videre langs banen under Gammel Køge Landevej til Grønttorvet. Alle spor over jorden bør så vidt muligt være tilgængelige med (handicap) elscooter, barnevogn og trukken cykel uden brug af elevator. Der skal endvidere skabes en cykelforbindelse fra forpladsen ved Carl Jacobsens vej til Følager. Stationen skal indrettes, så passagererne intuitivt finder til rette perron. 

2. STATIONEN SKAL VÆRE ET NATURLIGT OG TRYGT KNUDEPUNKT FOR LIVET I DET SYDLIGE VALBY: 

   Stationsområdet skal indrettes, så det er og føles trygt at færdes på alle tider af døgnet. Stationen skal gå i dialog med de omkringliggende bevarede industribygninger og have kunst og indretning, der skaber glæde for de mange daglige passagerer. Byggeriet ved Strømmen og stationen i sig selv skal have funktioner og indretning, så det bliver et sted, hvor man har anledning og lyst til at tage ophold, hvad end det er for at købe varer og serviceydelser, drikke kaffe eller nyde solen

I 2026 flytter Valby Bibliotek ifølge Københavns Kommunes tidsplan til Tofte gårds Plads som en del af helhedsplanen for pladsen. 

Dermed vil Valbys ældste bygning, den gamle Rytterskole, blive ledig til ny kommunal anvendelse. Bygningens centrale placering ved Valby Station, Tingstedet og Spinderiet gør den af væsentlig arkitektonisk og historisk betydning for Valbys identitet. 

Bygningen, som husede Rytterskolen, er bevaret siden Frederik 4’s opførelse i 1721, og siden lagt sammen med Prinsessens hus. Man kan stadigvæk læse teksten på den originale sandstenstavle, hvor bygningen dedikeres til: ”bygger skoler op, de Fattige til Gavn”. 

Vi vil arbejde for, at Valbys borgere bliver inddraget i den fremtidige anvendelse af bygningerne og at formålet kan forenes med fortsat offentlig adgang til lokalerne. Det er desuden et ønske fra lokale borgere, at pladsen foran Rytterskolen fortsat er et sted, hvor man kan sidde på bænken foran den gamle bygning og spise is i solen. Bygningens charme og placering gør den til et sted, som har stor lokal betydning. 

Vi ønsker en borgerinddragelsesproces, hvor der indsamles holdninger og ideer fra borgerne og skabes en reel inddragelse i de politiske og forvaltningsmæssige overvejelser og beslutninger.

I Bydelsplan 2017 havde vi et mål om en ”renovering af Skolegade til en bylivsgade med en sammenhængende belægning fra Spinderiet til Valby Langgade”. En bylivsgade er en gå- eller sivegade, hvor trafik sker på fodgængernes præmisser. 

Skolegade kunne på den måde forbinde det gamle Valbys historie som en landsby med tingsted, gadekær og bytorv med det moderne byliv med cafeer, specialbutikker og handelsliv i hver sin ende af gaden på Valby Langgade og i Spinderiet og dermed fastholde og udvikle området som et attraktivt og centralt byrum.

Pandemi og inflation har givet udfordringer for handelslivet og en del butikker står tomme på Valby Langgade for tiden. Projektet er altså fortsat aktuelt, også som en del af fredeliggørelsen af trafikken i Gl. Valbys centrale områder. I dialogen med nogle af gadens beboere under Valby Kulturdage 2022 kom det dog frem, at der er meget forskellige ønsker og behov knyttet til området. Vi vil derfor afdække disse nærmere i en bredere dialog med områdets beboere og erhvervsdrivende, før projektet defineres endeligt og eventuelt kan medtages i bydelsplanen i et af de kommende år.