Kom til en inspirerende dag fyldt med kunst i Valby Kino

I november sidste år lancerede den frivilligt drevne biograf projektet Kunst i Kino, der skal gøre biografens caféområde hyggeligere, inspirere Valbys gæster og styrke lokale kunstfællesskaber. Ni kunstnere blev udvalgt til at lave kreativ udsmykning på biografens cafeborde - og den proces er du inviteret med til søndag den 2. februar fra kl. 11.
De ni kunstnere er Gunnar Wille, Noah Victor Mody, Tine Weppler, Torben Meyer, Ida Haslund, Torkil Oxe, Mix-Madsen, Lars Pryds og Poul Brasch.
Kig forbi og følg med i deres kreative proces.
Kl. 14 byder Mette fra Kunstforeningen Kulbaneparken og Emmanuelle Kortholm fra Valby Kino velkommen. Begge er også medlemmer af Valby Lokaludvalg, og gør en kæmpe lokal indsats for det lokale kulturliv i udvalget Kunst, Kultur og Frivillighed.
Herefter afslører kunstner Torben Jetsmark en serie lysfigurer, han har doneret til Valby Kino, hvorefter Gunnar Wille fortæller om at være en del af projektet Kunst i Kino og om filmen A Space In Space.
Hele dagen vises gratis kunstfilm i biografens sal 3.
Program for Kunst i Kino 2. februar
FORMIDDAG I CAFÉEN
(FRA KL. 11:00)
Oplev kunstnere i aktion: Gunnar Wille, Noah Victor Mody, Tine Weppler, Torben Meyer, Ida Haslund, Torkil Oxe, Mix-Madsen, Lars Pryds og Poul Brasch vil udsmykke bordene i Valby Kinos caféområde. Kig forbi og følg med i deres kreative proces!
EFTERMIDDAGENS PROGRAM
Kl. 14:00 – 14:05 Velkomst Mette (Kunstforeningen Kulbaneparken) og Emmanuelle (Valby Kino) byder velkommen og introducerer dagens program.
Kl. 14:05 – 14:15 Tale af Michael Valentin, Direktør for Danske Biografer.
Kl. 14:15 – 14:25 Lysfigurer afsløres. Torben Jetsmark afslører de lysfigurer, han har doneret til Valby Kino.
Kl. 14:25 – 14:30 Et par ord af Gunnar Wille. Gunnar fortæller om at være en del af projektet og om filmen A Space in Space.
KUNSTFILM I SAL 3 (Kl. 11:00 – 17:30). Gratis entré!
A SPACE IN SPACE af Gunnar Wille & Hans-Erik Philip
Vises kl. 11:00 og 14:30.
PER KIRKEBY – VINTERBILLEDE af Jesper Jargil
Vises kl. 12:00 og 15:30.
JEG TALER TIL JER – JOHN KØRNERS VERDEN af Jørgen Leth
Vises kl. 13:00 og 16:30.
Søg penge
Kunst i Kino er støttet af vores Lokalpulje. Se hvordan du også kan søge støtte til lokale aktiviteter - næste ansøgningsfrist er 1. marts: