Navneforslag til pladsen foran Valby Kulturhus er indsendt
Når pladsen foran Valby Kulturhus om nogle år er renoveret og blevet hjem for det nye Valby Bibliotek, bliver den et nyt kulturelt samlingspunkt for Valby.
Derfor synes vi det er vigtigt, at pladsen får et unikt og markant navn, som afspejler dens betydning.
Vi bad derfor i foråret Valbys Borgerpanel om at komme med navneforslag, med inspiration fra betydningsfulde kvinder fra kulturverdenen. Vi modtog næsten 600 svar, hvor mange pegede på de fem navneforslag, som vi satte til afstemning på Valby Kulturdage og Folehavefestivalen.
Her havde deltagerne mulighed for at stemme ved hjælp af farvede bolde på følgende navne:
- Thit Jensens Plads
- Inger Christensens Plads
- Bodil Kochs Plads
- Cecil Bødkers Plads
- Hanne Varmings Plads
Baggrund for navneforslagene
Flest stemmer fik følgende tre navne, som vi har sendt videre til Vejnavnenævnet:
- Thit Jensens Plads - 192 stemmer
- Cecil Bødkers Plads - 75 stemmer
- Hanne Varmings Plads - 66 stemmer
Afstemningsresultat navngivning af pladsen foran Valby Kulturhus
Vi synes, at Vejnavnenævnet skal lytte til os og Valby, fordi:
- Pladsen foran Valby Kulturhus er unavngivet og har brug for en selvstændig identitet.
- Navneforslagene er resultatet af en omfattende borgerinddragelse.
- Forslagene ligger i tråd med Københavns Kommunes målsætning om at fremhæve betydningsfulde kvinder ved navngivning af byens pladser og veje.
- Det er vigtigt, at pladsen får sit eget navn og ikke blot bliver en forlængelse af Toftegårds Plads, da pladserne ligger adskilt og det kan skabe forvirring.
- Med både kulturhus og bibliotek vil pladsen være et naturligt kulturelt centrum, og derfor er et navn inspireret af en kulturpersonlighed særligt passende.
Når Vejnavnenævnet har vurderet vores ønsker, vil Teknik- og Miljøudvalget tage den endelige beslutning. Vi håber, at et af vores forslag bliver valgt og dermed bidrager til at skabe en plads med sin egen unikke identitet.
Navngivning af pladsen foran Valby Kulturhus - et projekt i Valby Bydelsplan
Projektet med navngivning af pladsen foran Valby Kulturhus er et af flere projekter i Valby Bydelsplan fra 2023 under overskriften Kunst og Kultur.
Læs mere om bydelsplanen og se alle projektforslagene her: