Puljestøtte bringer farver og kunst til Valbys gavle

Et kedeligt, gråt hjørne af Valby har nu fået nyt liv med et farverigt gavlmaleri, støttet af vores Lokalpulje.
Everything came together is this full-circle mural project! The people, the painting, the proces, everything!
Fotograf
Oscar Bech

En anonym og trist gavl på Danshøjvej 5 er forvandlet til et stort, farverigt kunstværk, der nu lyser op i bybilledet – til glæde for både beboere og forbipasserende. Maleriet er skabt af kunstneren Rasmus Lind Greiner, og projektet har fået støtte fra vores Lokalpulje.

Det var vores udvalg for Kunst, Kultur og Frivillighed, der sidste efterår blev kontaktet af kunstneren med et enkelt spørgsmål: Kendte de en gavl i Valby, der trængte til lidt kærlighed og farve? Og ja – det gjorde de. Valget faldt på den markante og meget grå gavl på Danshøjvej 5, lige bag Ingo-tanken og Valbykollegiet.

Herefter gik projektet hurtigt fremad. Rasmus Lind Greiner kontaktede bygningsejeren og beboerne, som alle bakkede op om idéen. Med skitser og lokal medvind søgte han puljemidler, og i juni 2025 sagde Valby Lokaludvalg ja til at støtte projektet.

I dag står værket færdigt og er allerede blevet bemærket og værdsat i området. Det er et eksempel på, hvordan lokal kunst – med opbakning fra ildsjæle, beboere og puljemidler – kan gøre en synlig forskel i hverdagsbyrummet.

Søg Lokalpuljen

Har du selv en idé til et kunst- eller kulturprojekt i Valby? Så læs mere om mulighederne for at søge støtte fra vores puljer her: